|||

Farvelcrosoft

Fra og med i dag har jeg ikke længere nogen konto hos Microsoft.

Jeg har ellers været med på rejsen fra Hotmail og en masse DR-konti via Xbox og Outlook og 365 (i 12 forskellige inkarnationer) og Bing AI og hele balladen, men for nylig blev jeg så ekstremt irriteret over uigennemskuelige processer og såkaldte “hjælpesider”, at jeg simpelthen satte mine to konti til sletning.

Ja, to konti – fordi jeg uden at vide det var “kommet til” at lave to, midt i en af de utallige kaotiske processer. Jeg kigger på dig, Teams.

Det er absolut ikke fordi det skal ses som en angrebserklæring mod Microsoft (som næppe er den værste af techgiganterne), eller som en implicit påstand om at Apple – eller Google eller en af de andre – er perfekt. Det er de afgjort ikke. Hverken når det handler om produkter, forretning eller kundeservice. Nogle gange bliver man bare nødt til at trække en streg i sandet.

I dag har jeg så fået en mail fra Microsoft om at det er slut, og det føles rart at rydde lidt op, og have én færre email-service-app-bruger-konto-profil at holde styr på. Så længe det varer…

Up next Ude af komfortzonen Hookmark revisited
Latest posts Morgentur ved Damhussøen Fotos på bloggen Søndag i Hareskov Itsy bitsy spider Hundredetusinder af ord Update på batterier – ny test Skal man behandle sine batterier med respekt? KalenderTetris – I’m doing it wrong Solopgang på Strandvejen Craft objects - farvel til Notion? Hovsa, det var ikke med vilje Opdateringer over det hele Gåturton 2024 - Hillerød til Kgs. Lyngby En overflod af læs-senere-apps Ikke et job for mig Ønsker til Todoist Heldigt uheldigt foto Bjørnen vender tilbage Hvem tager billedet? Hurra for Houdah Slow water GuestCast – adgang til det udvidede Anders Podcast Universe iPhone Photography Awards 2024 Podcastapps – er det tid at prøve noget nyt Interessant kombination Fragmenteringen rammer også mine læs-senere apps Tilbage til Drafts Elæser-opfølgning PopClip – en af hverdagens helte Slut med ferietempo Sekulære bandeord