|||

Farvel igen, Steve

Det er i dag 10 år siden at Steve Jobs døde, og det er sgu stadig lidt underligt. For os der er interesserede i teknologi og gadgets og hele kulturen omkring dem har Apple og ikke mindst Jobs en stor betydning.

Nogle gange afgjort også en større betydning end det burde, i hvert fald i medierne…

Men når det er sagt, så var det alligevel en mavepuster, da nyheden om Steve Jobs’ død ramte os der tilbage i 2011. Ikke fordi jeg har tilbedt ham eller betragter mig selv som fanboi, men han var trods alt en af techbranchens giganter.

En crazy dag

Jeg vil ikke bruge en masse tid på at gennemgå hans liv eller tale om Apple efter hans død – det har andre allerede gjort fornemt.

Se fx Jony Ive om hvad han savner fra Steve Jobs i WSJ, Jason Snells skriv i Macworld, eller Walt Mossbergs nekrolog fra dengang.

I stedet vil jeg bare huske tilbage på hvor crazy en dag det var for mig dengang. Jeg blev vækket af DR Nyheder og skulle hu-hej ud i DR Byen for at medvirke i indtil flere morgenprogrammer på både radio og tv.

Bagefter tilbage i ekspresfart i en taxa for at hente tasker og så nærmest direkte tilbage ud i lufthavnen, fordi vi skulle på ferietur til Skotland (nærmere bestemt Islay og Laphroaig-destilleriet) samme dag.

Under mellemlandingen i Edinburgh blev jeg så også lige telefon-interviewet til en eller anden avis – måske JP? – hvilket også var en lidt speciel oplevelse.

Altsammen gjorde det dagen ekstra sær og næsten drømmeagtigt kaotisk, og det giver i disse dage 10-året for Steve Jobs’ alt for tidlige død en ekstra snert af minder og nostalgi (på godt og ondt – det var nemlig også en fantastisk tur til Islay, men det er en historie til en anden god gang 😄).

Up next Ny iPhone makro Efterår på vej
Latest posts Ikke et job for mig Ønsker til Todoist Heldigt uheldigt foto Bjørnen vender tilbage Hvem tager billedet? Hurra for Houdah Slow water GuestCast – adgang til det udvidede Anders Podcast Universe iPhone Photography Awards 2024 Podcastapps – er det tid at prøve noget nyt Interessant kombination Fragmenteringen rammer også mine læs-senere apps Tilbage til Drafts Elæser-opfølgning PopClip – en af hverdagens helte Slut med ferietempo Sekulære bandeord Fri vilje er en illusion Forgæves jagt på ny elæser Kalenderen som omdrejningspunkt Kirkegårdsstemning fra gåtur Vandretur på den afslappede facon De sidste eventyr i Alperne Flere Alpe-eventyr På eventyr i Alperne I år fylder jeg jod Whiskyklubben drikker danske dramme Sommer-eventyr med nyt tv Grå sommermorgen ved Søerne Meta-blogpost Hvordan ser DIN klimafremtid ud?