|||
I skrivende stund er det såkaldt ‘sindedag’ i DR i morgen, onsdag, hvor mine tidligere kolleger får svaret på, hvem ledelsen har ‘i sinde’ at fyre.
Og jeg kan mærke at det går mig på. Én gang DR-medarbejder, altid DR-medarbejder.
Jeg har været udsat for mange fyringsrunder i min tid i DR, og var heldig at komme helskindet igennem hver gang. (Da jeg stoppede derude i januar 2017 var det pga. en udflytnings-manøvre, så jeg sagde selv op).
Det har dog stadig været frygteligt at skulle igennem, og jeg har mistet mange gode kolleger i de store spareøvelser.
Men denne gang føles det anderledes - og endnu værre.
Der er ikke tale om traditionelle sparerunder eller efterslæb fra budgetoverskridelser, og det opleves i stedet som en hadsk straffeekspedition - en afgørelse truffet af et småligt, magtberuset politisk establishment, der har sat sig for at give en stolt public service-tradition og -institution et gevaldigt næveslag.
Jeg føler med jer derude.
