|||

Tanker om job og fremtid

I næste uge har jeg planlagt at udnytte andre menneskers efterårsferie og hive to dage ud af kalenderen til at samle inspiration og tænke over hvad jeg skal lave i fremtiden.

Hvis du har indspark eller gode ideer er du meget velkommen til at kommentere 😃

Forleden lyttede jeg til seneste episode af podcasten Free Agents, hvor de bla. talte om at huske at sætte tid af til udvikling, inspiration og dybe tanker, selv i en travl hverdag.

Og det blev jeg lidt grebet af.

Jeg har tidligere forsøgt at blive bedre til at gå til fyraftensmøder og konferencer og den slags, og det går så småt fremad (selvom jeg endnu mangler at bruge firmabudgettet på en større professionel event - det føles lidt grænseoverskridende, hvilket jo egentlig er fjollet).

Men mandag og tirsdag i næste uge har jeg altså tænkt mig at gå mere systematisk til værks.

Mandag - inspiration

Mandagen er sat af til sofa-konference, hvor jeg primært vil bruge tid på at se videoer fra dette års EmTech-konference på MIT i Boston. Jeg har to gange haft fornøjelsen af at være med, og jeg synes de holder et konsistent højt niveau.

Der er masser af videoer at gå igang medDer er masser af videoer at gå igang med

Ideen er helt enkelt at sætte mig godt til rette i lænestolen og se præsentationerne, mens jeg tager noter og forhåbentlig samler viden og inspiration.

Jeg vil ganske vist ikke kunne udnytte netværket i pauserne, eller gå en tur i det efterårsflotte Boston bagefter, til gengæld kan jeg så selv vælge rækkefølge og nyde min egen kaffe imens ☕

Hvis du har tips om andre gode teknologi-events med et solidt, aktuelt video-katalog, så er du velkommen til at skrive.

Tirsdag - tanker

Når jeg så har fået fyldt hovedet op i løbet af mandagen, så kaster jeg mig over at tænke mere specifikt på min egen arbejds-hverdag og -fremtid om tirsdagen.

Inputtet fra EmTech vil nok primært gå til at tænke over, om der er særlige emner jeg skal have fokus på ift. nye foredrag eller podcast-produktioner - men den slags skal jo også udvikles kontinuerligt.

Derudover vil jeg også forsøge at tænke mere grundlæggende over, om jeg synes min tilværelse som freelancer/selvstændig er sat godt nok sammen?

Hvad skal jeg lave?Hvad skal jeg lave?

Og indtil videre er det helt åbent for nysgerrige spørgsmål og ideer 🚀

  • Skal jeg til at lave video?
  • Skal jeg hive en måned ud af kalenderen til et programmeringskursus?
  • Skal jeg hive en dag ud hver uge til at tage en længere (online-)uddannelse?
  • Skal jeg søge et “rigtigt” job?
  • Skal jeg skrive en bog?
  • Skal jeg lave flere - eller færre - foredrag?
  • Skal jeg gribe ned i opsparingen og tage en uges tænke-sabbat - eller måske to?
  • Skal jeg starte en nye podcast - og måske forsøge at få den sponsoreret eller crowdfundet?

Der er mange, mange muligheder - og som sagt er input og ideer meget velkomne, både når det gælder steder at samle inspiration og de større tanker om hvad man dog kunne finde på af nye spændende ting at lave i fremtiden.

Up next Fra whiskysmagning på Braunstein Endnu et slag I skrivende stund er det såkaldt ‘sindedag’ i DR i morgen, onsdag, hvor mine tidligere kolleger får svaret på, hvem ledelsen har ‘i sinde’ at fyre.
Latest posts Galaktisk julegave Mit nye motto i en hyperkompleks verden Mit sorte website Stille grå decembermorgen Månedens Pensum november 2024 Godmorgen-himmel Craft lokker med ny version Endnu en fin morgen i Aarhus Når stemmen er dit liv Fin morgen i Odense Tilbage på Overcast Træ for Ukraine Bluesky eller Mastodon? Præ-Traumatisk Stress Disorder Morgengåtur endte i Vangede TickTickTweaks Nervøs nat Lidt efterår er det jo blevet Månedens Pensum oktober 2024 Omnivore – open source læseliste Slange i tåge RumSnak har de bedste fans RumSnak liveshow episode 100 TickTick – kalenderkasser til folket Næsten automatisk oversættelse Cubox – den glemte udfordrer Morgentur ved Damhussøen Fotos på bloggen Søndag i Hareskov Itsy bitsy spider Hundredetusinder af ord