|||
Klimakatastrofen lurer, og jeg har generelt meget svært ved at tro på, at vi kan løse problemerne.
Som kollektiv er vi for kortsigtede, for handlingslammede og for fastlåste til at kunne lægge kursen så meget om, som det er nødvendigt.
Det gør mig deprimeret og skræmt og ked af det.
Men - helt give op kan jeg jo heller ikke. Jeg forsøger at gøre noget i hverdagen, og at skubbe på dagsordenen når og hvor jeg kan.
Det er ganske vist lidt hårdt, når klimavidenskabsfolk også er deprimerede og sortsynede, men lidt inspiration og en lillebitte gnist af håb kan man måske finde i artikler som denne, hvor climate scientist Dave Reay fortæller om sine coping mechanisms
Jeg kan i øvrigt også anbefale at lytte til podcasten Living Planet fra Deutsche Welle (på engelsk), som hver uge både ser på udfordringer og potentielle løsninger (på delproblemer). Det er jo ikke fordi det indgyder en masse optimisme, men igen er der her i hvert fald tegn på, at NOGEN gør noget…
Den seneste episode handler om flyvning,
