|||

14.190 skridt om dagen

Så kan jeg søreme igen fejre jubilæum for min ubrudte kæde af daglig gang. Idag markerer nemlig det syvende år, hvor jeg HVER ENESTE dag har gået minimum 10 kilometer.

Principielt tracker jeg i Streaks “bare” 10.000 daglige skridt (det er det man ser på billedet nedenfor, hvor jeg altså har snuppet 2556 dage i træk) – men i praksis er jeg EKSTREMT varsom med at sørge for, at jeg også dagligt runder de 10 km i tilbagelagt distance.

Og for en god ordens skyld – ja, det er inklusive alle de meter jeg går på kontoret, mellem stuen og køkkenet, i supermarkedet når jeg køber ind, og så videre. Det hele tæller med.

7 års gåture7 års gåture

I denne anledning har jeg gravet en smule dybere i tallene.

Mine data fra Apple Health viser således, at jeg i gennemsnit i de 7 år har gået 14.190 skridt om dagen.

Det svarer til 11.6 kilometer daglig, og sammenlagt bliver det til lige omkring 29.650 km (incl. en ekstra dag i skudåret 2020!)

Det er trekvart gang rundt om kloden (ved Ækvator), eller en tur fra København til Houston via Sydney.

Det betyder også, at hvis jeg ellers kan klare at fortsætte, så vil jeg lidt inden 10-årsjubilæet også runde de 40.000 km, og en distance som i princippet kunne have ført mig hele vejen rundt om kloden.

Det føles som om jeg jinxer det ved at skrive det, men jeg må indrømme at jeg efterhånden er begyndt at se det som mit (foreløbige) mål.

Og spørg mig ikke hvorfor det er så vigtigt, at det skal være en ubrudt kæde af dage. Sådan er det bare.

Vi får se hvor længe benene holder.

Up next Christiansborg i tåget morgenlys Harddisk-jubilæum
Latest posts Kirkegårdsstemning fra gåtur Vandretur på den afslappede facon De sidste eventyr i Alperne Flere Alpe-eventyr På eventyr i Alperne I år fylder jeg jod Whiskyklubben drikker danske dramme Sommer-eventyr med nyt tv Grå sommermorgen ved Søerne Meta-blogpost Hvordan ser DIN klimafremtid ud? Det er i hvert fald et statement Den store uvidenskabelige chatbot-test Skærme, AI-venner og total afhængighed Sic Transit Gloria Metallus Netværk for imaginære podcasts Domæner med løse ambitioner Flyv op og bed om bedre vejr Orion har strammet bæltet Time management på WWDC I havnen Cyklisk selverkendelse – nu med kamera Jeg forsøger at omfavne kaos Den Store Fragmentering Podcast-manus i frit flow Jeg blev ikke hooked på Hookmark Ufrivilligt tjek af ny noteapp Så er vi igang med Bloom 2024 Det glæder jeg mig til på årets Bloom OLED blev min skæbne Endelig et sort Apple-kabel