|||

Virusprojekt

Jeg har egentlig ikke haft gang i de helt store virusprojekter, og bruger mest tiden på at læse, se film og serier, gå ture, lytte podcasts og musik, og dimse med diverse mere eller mindre opbyggeligt tidsfordriv - lige som jeg plejer.

Men de seneste dage har jeg alligevel kastet mig over et “rigtigt” projekt, i kategorien digital forårsrengøring.

Jeg har nemlig ryddet op, tagget og fundet manglende cover art i min musiksamling, så jeg nu - forhåbentlig - nemmere kan finde rundt i mine egne albums.

(I parantes kan jeg fortælle, at jeg kører en kombo af mit eget musikarkiv - og ja, jeg køber stadig cd’er og albumdownloads fra tid til anden - og så et af de dyre TIDAL-abonnementer med høj lydkvalitet).

Der er stadig er nogle problem-albums, fx uden covers, og enkelte ting jeg simpelthen ikke kunne finde data på, men jeg er i hvert fald 95% i mål nu - og tager en lille pause.

Jeg har samlet de irriterende stykker musik i en mappe for sig selv, og så må jeg tage stilling til om de skal integreres i samlingen igen senere.

Picard to the rescue

Nå, men det jeg egentlig ville var at kippe lidt med flaget for open source-softwaren Picard fra Musicbrainz, som jeg har brugt adskillige timer i den seneste uges tid.

Det er ikke altid lige brugervenligt, og databasen er ikke perfekt - men det har alligevel været en kolossal hjælp, og jeg har også mange gange været overrasket over hvor dybt arkivet er.

Så hvis du også står med en uoverskuelig musiksamling og gerne vil have ryddet lidt op, så tag et kig på Picard.

Up next Forår (1) Det må du ikke sige “Shit, shit, shit!” Det sidste man har lyst til at høre en VVS’er sige, når han er ved at lave radiatoren i soveværelset…
Latest posts Skærme, AI-venner og total afhængighed Sic Transit Gloria Metallus Netværk for imaginære podcasts Domæner med løse ambitioner Flyv op og bed om bedre vejr Orion har strammet bæltet Time management på WWDC I havnen Cyklisk selverkendelse – nu med kamera Jeg forsøger at omfavne kaos Den Store Fragmentering Podcast-manus i frit flow Jeg blev ikke hooked på Hookmark Ufrivilligt tjek af ny noteapp Så er vi igang med Bloom 2024 Det glæder jeg mig til på årets Bloom OLED blev min skæbne Endelig et sort Apple-kabel Fantastiske Fantastical med forbedret Todoist-integration Shopping under broen Fjernoptagelse med funktionssyge Usynlige filmtricks Nice spot Opdatering fra manipulator-land En tur på skolebænken igen med Coursera Sløv søndag Tekst-manipulator Røsnæs Rundt Meta-mastodon Lys, vand og skygger Er RCMD-appen det digitale benspænd jeg har brug for?