|||
Warning: det her er det firsteste af first world problems…
Her forleden sendte Æble nye MacBook Pro’er på hylderne, med opgraderede specs og et nyt(-ish) keyboard-design. Og det kom lige til at koste mig en masse penge…penge som måske nu viser sig at være givet temmelig dårligt ud. Måske kan det så lære mig næste gang ikke at trykke ‘køb’ før jeg har læst anmeldelserne…
Jeg har et stykke tid gået og været parat til at købe ny bærbar, for den gamle - fra 2013 - er ved at være lidt sløv i sværen, og jeg er begyndt at lege mere med video, og har i øvrigt længe gået med tanken om at jeg godt kunne bruge en større skærm.
Jeg har gjort mig mange tanker om den bedste formfaktor og model, men endte med at springe fra en 13 tommer MBP op til 15, fordi jeg mestendels bruger min iPad Pro når jeg er ude (og derfor ikke behøver den letteste bærbare), men samtidig tit flytter mig rundt og arbejder forskellige steder i lejligheden (og derfor ikke har lyst til at have en stationær iMac).
Anyway, jeg er i den privilegerede situation, at mit firma havde lidt penge på kontoen, og da jeg så samtidig havde fødselsdag dagen efter de nye maskiner kom på gaden, og når jeg åbenbart kan regne med at have mine bærbare 4-5 år, så tænkte jeg at jeg dælme ville maxe ud og bruge hvad det kostede at købe en topmodel!
Laver jeg VR eller appudvikling eller redigerer 8K-video? Nej, ikke endnu i hvert fald. Men jeg kan rigtig godt lide at have lidt luft, og hvem ved hvad der sker de kommende år…
Så det endte med en 15-tommer i9-processor med 32GB RAM - og ja, den kostede en allerhelvedes masse penge, men jeg har selv tjent dem, og en bærbar er et supervigtigt arbejdsredskab, og så er der så meget andet jeg ikke bruger min “løn” på. Så dér.
Desværre kan sådan en tilpasset maskine ikke bare leveres dagen efter, så jeg har gået her i ferien og sukket - og må nok vente en 8-10 dage mere. Suk.
Jeg har dog glædet mig voldsomt, og tænkt meget over om jeg skal installere fra scratch eller kopiere min gamle Mac, hvilke apps der er vigtigst, og brugt anledningen til at tænke over workflows i hverdagen, indretning af arbejdsplads og meget mere.
Desværre er jeg så også kommet til at læse tests og de første spæde anmeldelser af de nye MacBooks. Og det skulle jeg - måske - ikke have gjort.
Jeg har godt kunnet leve med de kritiske røster som havde ønsket sig mere radikalt redesign, og jeg er moderat tilfreds med de ting Apple har gjort for at minimere risikoen for ødelagte taster på keyboardet.
Men den seneste ballade, der handler om hvorvidt top-modellerne overhovedet kan bruge deres flotte nye 6-kernede processor er lige en tand for meget for mine nerver.
Det lader til, at hvis man for alvor presser maskinerne, så bliver de for varme og skruer ned for sig selv - og så kan det jo for pokker være ligemeget at have en topmodel med ekstra kræfter.
Man kan bla. læse Gizmodos opsummering af sagen her, eller lytte ATPs (Accidental Tech Podcast) diskussion.
Det kan jo være, at det har været isolerede tilfælde, men det tegner ikke godt… For selvom jeg nok sjældent til at begynde med vil komme til at presse min maskine til det yderste, så skulle muligheden jo gerne være der, når og hvis behovet opstår med ujævne mellemrum.
Jeg er i hvert fald gået igang med at undersøge Apples returpolitik (besværlig, men generøs de første 14 dage), og må evt. regne med at skulle sende tilbage, købe ny (hvilken?!) og vente igen-igen.
Pokkers.
(Update: Jeg har besluttet at sende den bestilte version direkte tilbage til Apple når den kommer. Til gengæld har jeg så - i håbet om at rygterne taler sandt om den lidt mindre pressede i7-udgave faktisk leverer varen - været nede i en butik at hente en anden MBP… Heldigt er der er lidt buffer på kontoen. Nu er jeg så meget, meget spændt på, om den nye maskine holder hvad den lover, når jeg ellers er færdig med at installere, synkronisere og sætte op. Der skal jo nok køres nogle benchmarks).
Ups.