|||

Uoverlagt stress-køb

Jeg har længe gået og været ret parat til en ny iPad, og i sidste uge lod jeg mig rive med af lanceringen af de nye modeller, selvom det på mange måder var en meget lille opgradering.

Min “gamle” Padde var en 11-tommer Pro fra 2018, og den var begyndt at føles lidt sløv i koderne. Samtidig ville jeg faktisk ret gerne have den store model (som jeg testede et par uger i 2020 og blev ret begejstret for).

Så det hører også med til opdaterings-historien, at selvom springet fra 2020 til 2022 ikke er særlig stort, så er springet fra 2018 til 2022, og fra 11 tommer til 12.9 tommer noget større – og involverer fx også en mini-LED-skærm.

Og så var der jo den mildest talt omstridte Stage Manager-feature, som jeg virkelig gerne ville lege med, og stadig har store forhåbninger til, selvom den aktuelt er plaget af bugs og mystiske designbeslutninger.

Ny Padde Max

Anyway, jeg faldt i gryden. Igen. Selvom jeg virkelig var i tvivl, og også overvejede at annullere købet. Men nu har jeg den – og er mestendels ret tilfreds med købet.

På den gode side: skærmen er ret fin, størrelsen giver nye muligheder, og jeg kan afgjort mærke springet op til en M2-processor. Og så synes jeg faktisk at Stage Manager kan et eller andet, selvom det langt fra er perfekt.

På den mindre gode: skærmen er ikke så meget bedre som jeg havde forventet, den er jo også lidt mere clunky, og jeg er ikke sikker på at jeg for alvor kan udnytte den vilde computerkraft. Og Stage Manager…hmmm.

Jeg ville egentlig gerne have ventet til en større design-opdatering af Padden, og måske nogle decideret nye funktioner (MagSafe, anyone?), men…tanken om at vente halvandet år mere på en eller anden fluffy drøm var svær at tackle.

Så… Ny Padde Max i det lille hjem.

Up next Så er man blevet gammel nok til læsebrille Fanget i abonnementfælden Opdagede så lige, at jeg i adskillige måneder åbenbart har haft dobbelt-abonnement på Apple TV+. Suk. At det overhovedet kan lade sig gøre, skyldes
Latest posts Domæner med løse ambitioner Flyv op og bed om bedre vejr Orion har strammet bæltet Time management på WWDC I havnen Cyklisk selverkendelse – nu med kamera Jeg forsøger at omfavne kaos Den Store Fragmentering Podcast-manus i frit flow Jeg blev ikke hooked på Hookmark Ufrivilligt tjek af ny noteapp Så er vi igang med Bloom 2024 Det glæder jeg mig til på årets Bloom OLED blev min skæbne Endelig et sort Apple-kabel Fantastiske Fantastical med forbedret Todoist-integration Shopping under broen Fjernoptagelse med funktionssyge Usynlige filmtricks Nice spot Opdatering fra manipulator-land En tur på skolebænken igen med Coursera Sløv søndag Tekst-manipulator Røsnæs Rundt Meta-mastodon Lys, vand og skygger Er RCMD-appen det digitale benspænd jeg har brug for? En uge med udskrifter i Apple Podcasts Der er lyserødt derude How to Blow Up a Pipeline