|||
Denne gang om den tilbagevendende SoMeSchmerz, om FjolledeTingViSigerNårViSpårOmFremtiden, og om isolerende øl-gelé(!)
Der har - igen - i denne uge været en masse snak om hvorvidt det nu er tid til at forlade Twitter. Denne gang har anledningen især været en stor ballade omkring højrefløjs-psykoen Alex Jones, men der ligger mange andre sager og skaber dårlig stemning.
Det er i sig selv en længere snak, som jeg ikke vil tage hul på her, men det fik mig i ugens løb til at genbesøge en gammel idé om vores brug af Twitter her i landet.
Jeg undskylder på forhånd for alle de oplevelser og synspunkter, som givetvis skyldes mit ‘white privilege’ og mine andre urimelige og ufortjente fordele - men:
Det er min fornemmelse, at vi faktisk her i Danmark har en ret sober, velfungererende, sjov og - tør jeg sige det - hyggelig version af det Twitter, de fx oplever i USA?
Måske er det fordelen ved at være et lille sprogområde, en slags Twitapagos, hvor tingene har kunne udvikle sig helt på deres egen måde?
Der er jo også idioter på netværket her i landet, og jeg har skam også oplevet min del, men mit overordnede indtryk er altså, at vi slet ikke har den sydende had-pøl af tilsvining, chikane, racisme og skrigende “argumentation” som der rapporteres om fra hinsides Atlanten.
Det kan selvfølgelig også være, at jeg bare har de bedste tweeps i verden 😊👋
Jeg synes med andre ord ikke at det er tid til at kvitte - endnu. For der kan være mange andre grunde til at overveje at sige stop - fra sympati-tilkendegivelser med de chikanerede over ubehag ved Twitters generelle håndtering af deres tjeneste og apps, til specifik væmmelse ved den datafikserede forretningsmodel. Men dén diskussion vender vi også tilbage til…
Hvis man vil læse mere om de amerikanske syn på sagen, man man begynde med fx Lifehacker eller VentureBeat.
Jeg kan huske da jeg engang i start-nullerne første gang prøvede en mobiltelefon med indbygget kamera, og hånligt forudså at det ville ende som roadkill på fremtidens motorvej.
Yeah, well…
Men jeg er ikke alene om at have taget fejl.
Jeg er generelt ret tilfreds med CB Insights nyhedsbreve, analyser og rapporter - og denne gang går de også lige et stykke videre end den sædvanlige hånlige liste-clickbait i en artikel med titlen “Foot in Mouth: 43 quotes from big corporate execs who laughed off disruption when it hit.”
For nu bare at tage et enkelt eksempel fra listen, der rækker fra cloud computing til Kindle-bøger, her om mobilspil:
Mobile gaming is another industry legacy execs didn’t see coming. While app hits like Angry Birds have become huge, for a long time companies like Nintendo — though aware of the app’s monumental rise — didn’t see any lasting value there and hesitated to get involved.
These mobile games are “candidly disposable from a consumer standpoint,” said Nintendo president Reggie Fils-Aime, speaking in 2011.
Huh? Jamen, det er bare fordi det er lykkedes en række forskere på Colerado University at lave såkaldt aerogel af restprodukter fra ølproduktion, skriver New Atlas.
Huh? Jamen, aerogel er et helt fantastisk materiale, der er 90% luft, og som er virkeligt godt at bruge til isolering.
Et af problemerne er dog, at aerogel er uigennemsigtigt og der for ikke så oplagt at lime på vinduer for at fange varmen indenfor og spare på energien.
Men på CU har de nu fundet ud af at tilsætte bakterier til den såkaldte wort, restproduktet fra ølbrygning, som så kan trække cellulose ud af væsken.
Med lidt fiksfakseri kan de så bagefter få cellulosfibrene til at organisere sig i nanostrukturer som areogel, der er gennemsigtig, og altså ville kunne klæbes på vinduer som tynd, isolerende film.
Det bliver næppe klar i stor skala lige i morgen, men stadig væk: Videnskabens vidunderlige verden! 🍺🏠🔬
(tweet)
