Forleden gav jeg mig selv den udfordring at gå en af mine halvlange turen uden podcast i ørerne, for at tage en pause fra alt det input (på godt og ondt), jeg ellers hele tiden fylder mig selv med.
Her i morges traskede jeg så knap 9 km ud omkring Vestre Kirkegård, gennem Søndermarken og Frederiksberg Have tilbage, bare til lyden af mine skridt, byen, vinden og hvad der ellers dukkede op.
Og ikke mindst måtte jeg så også plages af lyden af mine egne tanker. Nogle gange dukker der jo ny inspiration op, nye indsigter, eller det kan blive næsten meditativt at gå omkring. Men lige i dag kom det mest til at handle om at gå og være lidt trist over hvor verden er på vej hen.
Og selvom det jo også kan have værdi - altså at tænke på - så kunne jeg godt i dag have brugt distraktionen fra en god episode af No Such Thing As A Fish eller Due By Friday…
Nå, det var en god øvelse, og jeg gentager eksperimentet næste weekend.