Som regel er jeg ret glad for Twitter - jeg har et godt netværk af kloge, sjove og søde mennesker.
Men en gang imellem skriver jeg noget, der åbenbart giver anledning til svar fra en anden kategori af brugere.
Dem, som ikke synes det er nok at svare eller give input, men også føler sig kaldet til at skulle fortælle mig hvorfor jeg tager fejl, eller hvad jeg har misforstået…
Der er en tricky balance mellem at ville hjælpe og så nedladende fortælle andre hvad de skal gøre, tænke og føle…