|||
Det har været nogle lidt mærkelige uger. Og her taler jeg ikke om vejret, der ret hurtigt holdt op med at være dejligt og nu mest bare er en kilde til deprimeret fremtids-angst - men om den sære blandring af ferie og arbejde jeg er landet i her i 2018.
De sidste mange år har jeg mere eller mindre kunnet holde 4 ugers sammenhængende sommerferie, og har været helt nede i gear. Det lykkedes faktisk også sidste år, min første sommer som selvstændig, hvor opgaverne (og manglen på samme) flaskede sig heldigt.
Men i år har det været lidt anderledes.
For det første har jeg fået et par halvstore tjanser som kommer til at kræve en del af min tid i august og september (og det er jo privilegeret) - og som også har fyldt en del i bevidstheden og med nogler timers konkret arbejde i løbet af sommeren.
For det andet har jeg sagt ja til en lille håndfuld småopgaver i en af sommerugerne - opgaver jeg var glad for og som måske tilsammen bare tog 10 timer, men som alligevel kom til at slå ferieoplevelsen i stykker dén uge.
Og så er der alt det jeg selv er skyld i - jeg har, den fragmentariske ferie taget i betragning, brugt alt for mange timer på projekter, der føles som arbejde. Interessante og opslugende ting som den uforløste jagt på et research-system, fx (som man har kunnet læse om her på bloggen), men samtidig altså ting der ikke helt er fritid og ferie og afslapning.
Nu begynder arbejdet så igen for alvor, og jeg synes ikke jeg rigtig har været nede at splatte på den gode måde - og det gør mig lidt nervøs for hvor meget energi jeg har sparet op.
Hvis jeg på nogen måde kan arrangere det, har jeg tænkt mig at tage en god lang juleferie, og jeg har allerede besluttet mig for at jeg skal have 4 uger til næste sommer, (næsten) koste hvad det vil.
Ferie til folket! Også freelancefolket!
