|||

Researchflow

Jeg har – for stjernerne må vide hvilken gang – for nylig tweaket mit såkaldte researchflow.

Mere specifikt har jeg forsøgt at lave en nogenlunde tilgængelig og bekvem metode til at indsamle, highlighte og gemme artikler og pdf’er (og links), så det nemt kan bruges i Obsidian, der er mit aktuelle værktøj til note-skrivning.

I fuld bevidsthed om at flowet sagtens kan skifte snart igen (der er jo en juleferie på vej, og hvad skulle man ellers lave?), så er Obsidian faktisk superniffigt – også hvad dette researchflow angår.

Indsamling

Til indsamlingen af artikler og rapporter bruger jeg primært to apps: Matter og Keep It.

Matter er en læs-senere-tjeneste á la Pocket og Instapaper, men væsentligt mere moderne og med bedre features. Jeg ville nok gerne have at den var lavet med native app på Mac, ligesom fx Goodlinks (en anden favorit), men man kan ikke få alting (og hvor skulle man også gøre af det?)

Matter gør det ret nemt at lave highlights af udvalgte passager, også på mine mobile dimser, og det er dér jeg læser langt størstedelen af de artikler jeg gemmer fra nettet.

Keep It er lidt mere af en stor rodebunke med…anstændig…søgning og tagging af materialet, der også kan gemmes i både mapper og såkaldte bundles for alternative organiseringsmetoder.

Det er i de to apps jeg samler 90 procent af det materiale, jeg skal bruge når jeg laver research på et emne. (Derudover gemmer jeg nogle gange bogmærker direkte i Safari, eller helt korte klip, citater eller noter i Drafts).

Både Matter og Keep It har extensions i iOS og macOS (og Matter har en Safari-extension), så det er ret nemt at sende webartikler til Matter, og pdf’er, links, nyhedsbreve og andre småting videre til Keep It.

Når jeg gemmer i de to tjenester tager jeg mig de fleste gange også lige tid til at tagge materialet, og evt. smide det i den rigtige mappe i Keep It. Ellers har jeg en fast booket 15-minutters aftale med mig selv hver fredag eftermiddag til lige at rydde op og processere det jeg mangler.

Det er også her jeg vurderer om nogle artikler bare skal læses uden at gøres til en del af research-arbejdet, eller om jeg måske bare helt skal droppe at læse dem…

Markering og processering

Men det er jo ikke gjort med at samle. Materialet skal også læses og filtreres og bruges på en eller anden facon!

Jeg har nok indset, at jeg næppe nogensinde bliver den helt store Zettelkasten-person, men jeg kan godt lide at highlighte og udvælge vigtige afsnit fra de ting jeg læser, så det er nemmere at finde det vigtige senere (snarere end at forsøge at omformulere det i mine egne ord og for alvor prøve at kunne indoptage og huske alting – selvom det nok ville være givtigt i det lange løb?)

Og her er det så, at Obsidian kommer ind i billedet som en slags samlingspunkt, når researchen skal aktiveres:

Matter har nemlig et plugin i Obsidian som betyder, at alle mine highlights i artiklerne automatisk bliver suget ind i en bestemt mappe i Obsidian.

Hvis jeg husker at tagge artiklen i Matter, bliver mine highlights også automatisk tagget i Obsidian, og plugin’et linker selvfølgelig også tilbage til den oprindelige, fulde artikel.

Til pdf’er har jeg fundet et nææææsten ligeså nemt system med appen Highlights med stort H.

Det er egentlig bare en pdf-annotations-app som så mange andre, men pro-versionen gør det muligt at dele highlights med citater i forskellige formater, incl. Markdown.

Så jeg åbner mine pdf’er fra Keep It i Highlights, markerer udvalgte passager, og gemmer dem som .md-filer i den mappe i iCloud, hvor jeg har min Obsidian vault med alle mine øvrige noter.

Tekst-filerne med highlights har i øvrigt også link til den oprindelige pdf i Keep It, så det er nemt at finde tilbage. Til gengæld skal jeg huske at emne-tagge dem manuelt i Obsidian.

Noter

Flowet betyder, at jeg nu kan samlet udvalgte afsnit og citater fra både webartikler og pdf’er i Obsidian, hvor det så er relativt nemt at finde og udvælge de rigtige bidder til et konkret manus eller en post eller artikel eller hvad jeg nu laver – ved at søge, bruge tags, embedde en slags ‘smart søgning’ i noten eller ganske enkelt have research-noten (fra Matter eller Keep It) åben ved siden af skrive-noten.

Det er selvfølgelig ikke perfekt.

Jeg ville fx ønske at Keep It kunne klare alting, så det hele var samlet ét sted, i en lokal app der bruger iCloud til sync, og jeg således kunne droppe Matter. Men det fungerer ikke supergodt (endnu).

Og så har både Matter og Keep It stadig en del quirks og bugs, som nogle gange godt kan være lidt irriterende.

Men det er nok det mest smooth og integrerede flow det er lykkedes mig at lave endnu – og det kunne af samme grund være derfor jeg faktisk bliver i Obsidian (et stykke tid).

Vi får se.

Up next Podcast-anbefaling til Beatles-tosserne Jeg er, som det er fremgået af tidligere opslag, mangeårig totalfan af Liverpool-hovederne. Derfor er jeg også ret tilfreds med de seneste års remix Vinterhimmel
Latest posts Galaktisk julegave Mit nye motto i en hyperkompleks verden Mit sorte website Stille grå decembermorgen Månedens Pensum november 2024 Godmorgen-himmel Craft lokker med ny version Endnu en fin morgen i Aarhus Når stemmen er dit liv Fin morgen i Odense Tilbage på Overcast Træ for Ukraine Bluesky eller Mastodon? Præ-Traumatisk Stress Disorder Morgengåtur endte i Vangede TickTickTweaks Nervøs nat Lidt efterår er det jo blevet Månedens Pensum oktober 2024 Omnivore – open source læseliste Slange i tåge RumSnak har de bedste fans RumSnak liveshow episode 100 TickTick – kalenderkasser til folket Næsten automatisk oversættelse Cubox – den glemte udfordrer Morgentur ved Damhussøen Fotos på bloggen Søndag i Hareskov Itsy bitsy spider Hundredetusinder af ord