For 30 år siden i dag sagde vi farvel til Indien for at drage videre mod Thailand.
Vi spiste lidt toast og den værste porridge endnu oplevet. Så tog vi til Agra Railway station [vi havde været i Agra for at se Taj Mahal], og hvem møder vi der? Jon, fandeme! [En gymnasiekammerat]. Så fulgtes vi med ham til New Delhi, og parkerede vores baggage i hans rum, mens vi daffede rundt. Han lignede én, der havde vænnet sig til Indien… Han skal hjem onsdag, så vi sendte nogle hilsener med. Vi nåede lige at opdage en del af New Delhi som vi ikke havde set før. Det havde ellers været hyggeligere at bo der, og vi havde nok klaret rejsen lidt bedre i starten. Ved 18.30-tiden drog vi (i god tid) mod lufthavnen, til mange timers venten. Nu virker det både som lang og kort tid, de 3 uger vi har været afsted.
Og på de 3 uger havde vi så både nået Delhi, Varanasi, et smut til Nepal og Kathmandu, og så tilbage til Indien og rundt i tog en lille uge… Jeg bliver helt stresset ved tanken.
Det var i øvrigt ikke første eller sidste gang vi stødte på gymnasievenner på turen. Det var virkelig en motorvej jorden rundt, dengang omkring 1990…