|||
Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke altid har et helt sundt og afbalanceret forhold til min vægt.
Det generer mig fx urimelig meget, at jeg i løbet af de sidste 3-4 år har haft sværere ved at holde ønskeniveauet, og der har sneget sig 4 kilo på sidebenene.
Det er sket før, men jeg har som regel smidt dem igen. Nu er de formastelige kilo dog også blevet sværere at slippe af med igen.
Og hvorfor er det så særlig relevant lige nu?
Det er det fordi jeg snart runder de 50, og jo synes at jeg burde veje det samme som da jeg fyldte 40.
Problemet er dog, at dengang jeg fyldte 40, der tænkte jeg at jeg burde veje det samme som da jeg var 25, nemlig 75 kilo.
I jagten på at nå dét mål i de sidste måneder inden 40-årsdagen endte jeg imidlertid nede omkring de 71 kilo, et niveau der dog passede mig fint, og som jeg holdt i en del år.
Op og ned – desværre mest op
Det havde jeg bare glemt, da jeg her i foråret satte mig som mål at ramme min 40-års vægt.
Og da jeg både havde taget på, og samtidig sloges lidt med noget stress-agtigt, så var det ganske enkelt uoverkommeligt for mig at holde en slankeplan.
Det betyder at jeg nu, med 4-5 uger til den runde dag, må erkende at jeg i hvert fald ikke rammer de 71 kilo. Jeg har dog stadig et rimeligt håb om at kunne komme ned under de 75, der jo på en måde var det oprindelige mål.
Nu har jeg så også sagt det offentligt, og så hænger jeg på den…
