Obsidian-kurven

Her på seneste er jeg flere gange stødt på begrebet ‘the Obsidian arc’ – Obsidian-kurven.

Kurven beskriver mange brugeres forløb med appen:

• Først tager man Obsidian i brug og udforsker de grundlæggende funktioner – notelinks, daily notes, forskellige stil-temaer, tags og den slags. Man skriver noter og læser artikler om Zettelkasten og tænker at nu skal man virkelig have styr på al sin ‘viden’ og al sin research, og lave en ekstern hjerne.
• Så opdager man de mange seje community-plugins, og går total-amok i håbet om at Obsidian kan blive the one tool to rule them all. Man laver dashboards med kanban, bruger dataviews, laver tjekliste-systemer og forsøger at klare al sin projektstyring inde i Obsidian.
• Endelig går det op for én, at det ikke nødvendigvis er den bedste idé at forsøge at gøre alting i én app. Det bliver hurtigt lidt klampet. Selvom Obsidian er crazy cool og kan udvides til at gøre tusind ting, så er det nogle gange bedre at have en hammer, en sav, en skruetrækker og en boremaskine end at forsøge at lave alting med et multitool. Og så går man tilbage til en langt mere skrabet, men tight opsætning – måske til specifikke skriveprojekter, måske som en slags projektoverblik, eller måske bare til en slags arbejdsjournal.

Skal den kunne det hele?

Og selvom det irriterer mig at være så forudsigelig, så bliver jeg nødt til at indrømme, at jeg også har taget turen af Obsidian-kurven.

Jeg startede lidt forsigtigt, og var også ovre i Craft en overgang, men vendte så tilbage til Obsidian for fuld skrue – og gik fx temmelig meget amok da jeg opdagede Todoist-integrationen. Jeg var også et kort sekund ved at sige helt farvel til andre apps, for kun at have noter og opgaver og tjeklister i Obsidian, med task management, flere kalenderviews, tabeller, håndskrevne noter, pdf-læsere og hele fejemøget.

Men i forbindelse med mit Things-eksperiment fra sidste weekend (der i øvrigt stadig fungerer ret fint, synes jeg), så gik det op for mig, at selvom Obsidian altså er ret fantastisk, og fortsat fungerer rigtig fint til noter og podcastmanuskripter og mødereferater og den slags, så er det altså bedre for mig fx at have tasks i Things, dagbog i Day One, og så videre.

Jeg er dog helt bevidst om, at jeg sikkert tager en ny tur næste gang jeg opdager et fedt plugin eller måske en helt ny, vidunderlig app, der denne gang kan løse alle mine problemer…