|||
Nogle gange bliver man bare konfronteret med virkeligheden på en lidt overvældende facon.
For mig skete det i dag, da jeg skulle hjælpe min far med opsætning af den MacBook Pro, som han overtager fra mig – som erstatning i øvrigt for en 12(!) år gammel PC, som ikke engang synger på sidste vers, men forlængst har mistet stemmen…
Nu har den gamle havørn aldrig været noget teknisk geni – og det er han den første til at sige selv – men han har dog været glad og nysgerrig gadgetbruger, og har også tidligere spillet tonsvis af konsolspil.
Han overtog også en af mine iPhones for nogle år siden, og da den gamle PC blev erklæret hjernedød (af mig) for nylig, øjnede jeg så samtidig chancen for at hive ham helt over på Apple-grej – det gør hans liv nemmere, og det samme gælder min fjernsupport.
I dag besøgte jeg ham så med den bærbare under armen, og havde forberedt den med brugerprofiler til ham og hans kone.
Men her var det at virkeligheden ramte, da vi satte os ned ved spisebordet for at få ham logget på, og for at introducere ham til skrivebord, dock, trackpad, apps og så videre.
Det blev nemlig ret hurtigt tydeligt, at al snakken om digitale kløfter, og A- og B-hold i det gennemdigitaliserede Danmark ikke er for sjov.
Det er ikke altid lige nemt…
Det vidste jeg naturligvis godt, men jeg er normalt i kontakt med mennesker der ligesom jeg svømmer relativt hjemmevant i havet af apps og tjenester, og tilbringer størstedelen af ugen foran skærme af varierende størrelser.
Så det var faktisk lidt af et chok for mig at se, hvor svært det egentlig var for ham at forstå, endsige bruge, det jeg betragter som fuldstændigt grundlæggende aspekter af sådan en computer.
Han havde en lille smule med sig fra sin iPhone, men ellers var det ret meget op af bakke.
Der var de basale udfordringer med fx at forstå konceptet ‘apps’ i Docken eller lære hvordan menuen og Æble-menuen fungerer, og så ramte vi virkelig muren da jeg måtte opgive at forklare hvad Safari egentlig er for noget – fordi han stort set er holdt op med at gå på nettet eller søge i browseren, men bare skriver beskeder, tager billeder og går på Facebook.
Jeg havde egentlig planlagt at få ham på Mail og Notes og Reminders, men valgte at skubbe det til næste gang (eller aldrig). Jeg var simpelthen bange for at give ham stress.
Og jeg vil gerne understrege, at selvom det jo også handler bare en lille smule om at manden er ved at være oppe i årene, så er det også udtryk for at der dælme er meget som bliver taget for givet af alle os, der lever digitale liv til hverdag.
Og måske er der også en tendens til, at alting bare bliver mere og mere kompliceret, at mere og mere bliver taget for givet, og at der basalt set bare bliver mere og mere digitalt i verden omkring os
Som mange andre har jeg nok i flere årtier efterhånden generelt haft rollen som familiens tech-supporter, men i takt med at forældregenerationen bliver ældre og digitaliseringen fortsætter, er det altså også blevet tydeligt for mig, at opgaven næppe bliver mindre den kommende tid.
Det kan så i øvrigt også gøre mig lidt nervøs ved at tænke på når jeg selv kommer i 80’erne, og skal spørge nogen om at hjælpe mig med min iPhone 43 eller hvordan jeg laver en ny kode til min intelligente assistent…
