|||

Man trækker i en løs tråd…

…og så trævler hele den møjsommeligt strikkede app-sweater pludselig op.

Okay, måske er metaforen lidt fortænkt, men altså – jeg gik igår igen igang med at se på alternativer til Drafts, og nu sidder jeg så og stiller mig selv eksistentielle spørgsmål om Obsidian, Readwise Reader, Shortcuts og pdf’er og hele balladen.

Det er tid til at trække i land igen.

For jeg er i det store hele ganske tilfreds med den måde jeg aktuelt håndterer læs-senere-artikler og highlights og pdf’er, og det samme gælder Obsidian (selvom jeg nok lige skal have ryddet op i mine plugins).

Samtidig handler den aktuelle udfordring altså først og fremmest om at håndtere hurtige noter og korte input.

Og hvorfor ikke bruge Obsidian her, spørger du? For det ville jo være oplagt fx at bruge mine Daily Notes til den slags!

Men Obsidian har altså en uvane med at skulle opdatere og loade en masse hver gang jeg åbner appen (på iDimser), og selvom det måske bare tager 1-8 sekunder, så føles det som en evighed, når man bare lige skal smide en håndfuld ord afsted.

Og det er en af grundene til at jeg har holdt fast i Drafts, og til at jeg altså ser efter Draft-alternativer som Taio, SnipNotes og IA Writer.

I tænke-og-test-boks

Jeg tænker dog, at jeg måske lige skal tjekke et par ting med Obsidian før jeg beslutter mig.

For det første skal jeg som nævnt rydde lidt op i mine plugins og se om det gør appen hurtigere til at starte, og for det andet skal jeg lige tjekke om ikke der findes en god måde til at smide tekst direkte ind i den daglige note (det gør der garanteret)

Derudover er jeg parallelt igang med videre udforskning af Taio, og tester også løbende om jeg bare skal bruge IA Writer, som i forvejen er installeret allevegne, syncer via iCloud, og kan tilgå min Obsidian-mappe – fremfor at skulle have gang i en tredje app som Taio.

Og ja, jeg overvejer også om jeg faktisk skulle begynde at bruge Apple Notes til den slags, selvom det på en helt grundlæggende facon irriterer mig, at den ikke bruger Markdown, og at jeg ikke som med fx IAW, Obsidian, Taio, Notebooks, 1Writer, etc bare kan åbne de samme md-filer i de samme mapper…

Så…projektet fortsætter!

Up next Korte noter Korte noter – nu i Obsidian
Latest posts Markdown-magi med iA Tot er tilbage Månedens pensum aug 25 Tekst-udvidelser nu med raket-fart Podcast-trick til eksport af episode-udskrifter Dråber ved Christiania Kamera-app til powernørder SmåTing – søgemaskiner, mobilabonnementer og Kickstarter-knive Thornæs whisky - ny dansk dram Kodehjælp fra botten…med en overraskelse Podcast-apptjek – igen… Gåturton 2025 – rundtur i Gribskov Alan Sparhawk i VEGA – kollektiv musisk sorgbearbejdning Beta-toget kører Sikkerheds-jonglering Månedens Pensum jul 2025 – klima, keyboards og håndkanoner SoMe på lavt blus Jeg er gået over til MagnaPhone SmåTing – film, film og film Låge ved Carlsberg Vejrapp del 3 – metarefleksioner Fire gange frokost-udsigt i Sverige Vejrapp del 2 – frem og tilbage Meximad på svensk SmåTing – AR-briller, Nuser og trommevideoer Vejrapp del 1 – på jagt efter nye udsigter Månedens Pensum juni 2025 Perseverance og Ingenuity Nyt keyboard med magnetiske taster SmåTing – klimadata, euroalternativer og falafler Nyt blogformat