|||

Korte noter – nu i Obsidian

Jagten på et godt workflow til at håndtere korte noter er henover den forgangne weekend gået ind i en ny fase.

Jeg havde ellers kastet mig over at teste Taio, som viste gode takter, og det var allerede lykkedes mig at genskabe nogle af mine mest brugte actions fra Draft i Taios eget automatiserings-system.

Men foranlediget af en udveksling ovre på Mastodon besluttede jeg mig for liiiige at tage et kig på Obsidian igen.

Obsidian – også til HurtigNoter(tm)?

Jeg har været relativt fast bruger af Obsidian i et par år efterhånden, og er i det store og hele glad for appen og de mange praktiske plugins.

Men som tidligere nævnt har det umiddelbart været lidt en dealbreaker i forhold til de korte hurtignoter, at Obsidian især på iDimserne har været sløv til at loade og synce ved åbning af appen.

Ikke desto mindre tænkte jeg, at det måske ville være smart at samle mine noter i én app (vi glemmer her bekvemt at jeg også har nogle ting i Apple Notes), og så kom Obsidian i søgelyset igen.

Genveje allevegne

Så søndag fik jeg lavet en håndfuld små Shortcuts til at opfylde mine primære behov for hurtignoter og tilføjelser.

Jeg kan fx nemt tilføje en lille opgave til en bestemt sektion af min Daglige Note, eller jeg kan lave en ny hurtignote i en bestemt mappe, eller jeg kan føje en kort linje til noten “Quick Notes” – altsammen altså med Shortcuts som jeg har samlet i en mappe på min iPhone homescreen.

Masser af ShortcutsMasser af Shortcuts

Jeg har også lavet et par Shortcuts som gør det nemt for mig at lave opgaver til projekter i Todoist – endnu en af de ting jeg brugte Drafts til hver eneste uge.

Derudover er jeg igang med at finde et bedre workflow til mine blogposts, der tidligere er blevet publiceret via en Drafts-action, men aktuelt kommer direkte fra Obsidian (eller muligvis via IA Writer, afhængig af nogle detaljer…)

Ingen endelig beslutning

Juryen har ikke helt afgjort om det er en langtidsholdbar løsning, men om ikke andet så er det altid lidt en armene-op-over-hovedet-oplevelse at lave Shortcuts der fungerer – og, om ikke andet, skaber illussionen af at være mere effektiv.

Foreløbig har jeg besluttet mig for at tage en uge med denne opsætning, og så får vi se om det fungerer i hverdagen.

Up next Man trækker i en løs tråd… …og så trævler hele den møjsommeligt strikkede app-sweater pludselig op. Okay, måske er metaforen lidt fortænkt, men altså – jeg gik igår igen igang Close but no
Latest posts SmåTing – klimadata, euroalternativer og falafler Nyt blogformat Farvel Copenhell 2025 RumSnak på Copenhell Con Der går lidt langsomt her til morgen Capture-app med AI? Preparing the way Nyt fra WWDC 2025 Alternative capture-apps They call it Le Chat Overcast Breakout Månedens Pensum maj 2025 Unødvendige app-tjek Morgendråber i Søndermarken Farvel til Pocket – hvad skal du så bruge? Bloom 2025 - med lidt sol trods alt Sol i Aarhus Tid til at arbejde, tid til at slappe af Recall AI – researchhjælp fra din kunstige assistent Hej lille bille Menu-magi på din Mac Politisk grafitti Mac vs Padde Reboot af Raycast Månedens Pensum apr 2025 Apple Fitness driller – og jeg var ved at eksplodere Blomster i Odsherred Connectikette Hyperspace – find masser af “gratis” lagerplads på din Mac Mail-irritation fikset på et øjeblik Det jeg føler du siger er…