LæsePadde

En ting jeg efterhånden har erkendt om mig selv er, at jeg næppe nogensinde bliver så tilfreds med én dims, app eller løsning, at jeg bare vælger at leve med den for evigt.

Jeg ved godt, at intet er perfekt (se bare på verden omkring os) og at jeg nok bare skulle lære at være tilfreds, men jeg har svært ved at slippe ideen om at tingene kan blive bedre. Den store udfordring er så at finde balancen mellem inkrementelle forbedringer og omkostningerne ved at skaffe den stadig stagnerende værdiforøgelse i hverdagen.

Og så er der selvfølgelig også de situationer, hvor man bare har lyst til noget nyt, overspringshandler eller lader sig rive med af andres mere eller mindre legitime begejstring…

Nå, det var altsammen bare en lang indflyvning til den egentlige historie, som er at jeg den sidste måned har læst ebøger på min nye iPad Mini (MiniPadden, som den nu er døbt), i stedet for den Kobo Libra 2 som ellers har været min daily driver i et par år.

Det er næppe en optimal løsning for alle (eller overhovedet særlig mange andre), men jeg har mine begrundelser, og (for nu at spoile konklusionen) det har fungeret overraskende godt i over 4 uger.

Det er vigtigt for mig at sige, at jeg stadig er superglad for dedikerede ebogslæsere og eInk-skærme, og det er absolut ikke en kritik af dem. Jeg er bare aktuelt lidt et andet sted, og intet er perfekt, som sagt…

Hvorfor Padde?

Grunden til at jeg overhovedet begyndte at overveje en iPad Mini til boglæsning er, at jeg i en periode har kæmpet lidt med at have bøger flere forskellige steder.

Jeg har i et par primært været på Kobo, men har et anstændigt Kindle-bibliotek fra tidligere (se også denne blogpost), min bedre halvdel læser stadig på Kindle, så jeg har adgang til hendes bøger også – og så er der et par håndfulde Apple Books-bøger, samt diverse pdf’er.

Det er besværligt at flytte alting over på Kobo-læseren (når det overhovedet kan lade sig gøre), og så tænkte jeg at en Padde måske kunne være svaret, i stedet for at skulle læse på Fonen når det ikke lige er Kobo-bøger.

Kobo til venstre og iPad Mini til højre

Jeg har også en iPad Pro, men den er simpelthen for stor og uhandy i denne sammenhæng.

Samtidig er der også enkelte andre situationer hvor en enhånds-tablet ville passe rigtig godt.

Aspekter af en ebogslæser

Som sagt har MiniPadden fundet en klar plads i hverdagen allerede, selvom den bestemt ikke er perfekt – hverken som tablet eller som ebogslæser.

Men lad os begynde med se på hvordan MiniPadden klarer sig på nogle af de områder der er vigtige når man læser ebøger:

Dimsen MiniPadden er afgjort ganske håndvenlig, og den er ikke mange millimeter større end min Kobo Libra. Til gengæld vejer den noget mere – Libra: 215g uden cover, iPad Mini: 293g uden cover.

Den har også lidt skarpere kanter, og det kan være lidt svært nogle gange at finde et greb hvor man ikke har et irriterende tryk på en finger. Det bliver ikke bedre af at det cover jeg købte også er lidt skarpt.

Der er dog heller ingen tvivl om, at den er lækrere, med sin alu-ramme og Touch ID i power-knappen og så videre.

Skærm Det vigtigste ved ebogslæsere er jo nok skærmen, og det er virkelig pærer og bananer at sammenligne med en tablet.

eInk giver uden diskussion den bedste (eller mest bog-agtige) læseoplevelse, men omvendt er Paddens IPS-display jo super-snappy, lys-stærkt – og i farver. Det er dog en decideret skandale at Apple ikke opdaterede skærmen til minimum 90Hz, da der kom en iPad Mini gen. 6 for nylig.

Cover i rigtige farver

Jeg har dog været over imponeret af hvor fint det faktisk er at læse på padden, når man skruer op og ned for lyset og skifter mellem sepia og mørk baggrund, afhængig af situationen.

Måske bliver det anderledes til sommer med sol på glasset, omend jeg sjældent sidder og læser ude i direkte sol…

Batteri Det andet store irritationsmoment er nok batteriet. Kobo’en holder typisk et par uger, mens jeg hver anden eller tredje dag skal have Padden koblet til elnettet – selvom jeg smider den i Low Power Mode, når jeg ikke læser.

Jeg forsøger dog at holde Paddens batteri mellem 40% og 80%, så jeg kunne sikkert godt trække den, hvis jeg bare opladede fuldt og kørte helt i bund.

Indtil videre er batteriet dog ikke det store problem, jeg skal jo oplade en masse andre dimser også. Men igen kan det godt være det bliver irriterende næste gang jeg fx er ude at rejse.

UI/interaktion Det er overraskende svært at vælge hvilken form for interaktion jeg bedst kan lide.

Kobo Libraen har fysisk knapper til sideskift og dét er ganske fantastisk. Omvendt er den trykfølsomme skærm jo dræbende langsom, og at navigere rundt i biblioteket eller highlighte tekst kan tit være en øvelse i frustration.

Det er dog en del af charmen at maskinen præcis ikke er en tablet, så alting foregår bare i et andet tempo og et andet mindset.

Omvendt er jeg så bare også vant til at bruge en iPad i hverdagen, og der er noget meget naturligt i at navigere omkring på et apparat der reagerer hurtigt og præcis, både når jeg læser og når jeg skifter apps, går i indstillinger, syncer indhold, og så videre.

Det bliver dog næsten et filosofisk spørgsmål, hvad der så passer bedst til læse-situationen…?

Pris Jeg gav cirka 1200 for Libra 2’en incl. cover, mens Padden sneg sig op på 5K. Det er jo helt tosset.

Og faktisk havde jeg besluttet at jeg ville droppe den nyeste MiniPadde, da “opdateringen” for nogle måneder siden var så ligegyldig at jeg nærmest blev fornærmet.

Men så synes direktøren(!) at jeg skulle have en julebonus, og jeg havde tænkt meget over mine læsebehov (se ovenfor), og så tog det ene det andet, og pludselig var jeg 5000 kroner fattigere.

Men nu har iPad Minien så også den fordel, at den kan bruges til andre ting, og dét spiller også ind her. Fokus her er naturligvis læsning, men den har også en rigtig god størrelse til mine manuskripter når jeg er ude at være moderator, og hvor det kan være lidt usikkert at stå at vifte med den større iPad Pro.

Så det er ikke “kun” en 5000 kroners ebogslæser…

Ekstra apps En af de vigtigste funktioner til min aktuelle brug er som nævnt, at jeg kan have flere “biblioteker” på Padden – Kobo, Kindle, Apple Books og evt. også “løse” epub-filer.

Parantetisk kan jeg lige nævne, at Kobo-appen på iOS faktisk ikke er lige så god som selve Kobo’en. Der mangler fx en indstilling til at vise hvor mange procent af bogen man har læst, og lige nu har den en bug som gør at den, hver eneste gang jeg åbner, popper op og siger jeg har læst på et andet device, og spørger om jeg vil synce – også selvom jeg ikke så meget som har rørt min Kobo-læser. Men i det store og hele fungerer det fint.

Men…nu er jeg altså også sovset ind i Apples økosystem, og har jo samlet et større katalog af alle mulige andre apps også, som jeg kan bruge her.

Nu er det ikke meningen at jeg skal bruge Mini’en som en kopi af Pro’en, så jeg holder virkelig igen med at installere apps på den, men jeg har dog smidt en håndfuld på som jeg synes giver mening i konteksten.

Først og fremmest er det mine læs-senere-apps, Readwise Reader og Goodlinks, og min bog-app Book Tracker. Men derudover ligger også TIDAL musikstreaming på MiniPadden, og et par andre apps til hverdags-tracking, og så Obsidian, fordi jeg altså også bruger Padden til mine moderatoropgaver.

Kun et par håndfulde apps

Men jeg har forsøgt at holde hjemmeskærmen så ren som muligt, primært altså med apps til læsning, og der er ingen apps til kommunikation, ingen notifikationer og ingen ballade.

Lad os se hvor længe det holder…

Det er ikke enten-eller men både-og

Som det fremgår er jeg i det store og hele glad for min MiniPadde, på trods af dens begrænsninger som ebogslæser – fordi den så altså omvendt giver nogle muligheder som min Kobo Libra ikke har.

Blandt andet glæder jeg mig til lidt mere frit at kunne gå tilbage i katalogerne – jeg har nemlig en ambition om at genlæse flere bøger (men det er en blogpost til senere).

Jeg tror dog kun jeg kan retfærdiggøre Padde-købet for mig selv fordi jeg også bruger Mini’en som moderator-apparat, og til at tage med ud på interviews, hvor jeg ikke har behov for den større Padde. Ellers ville det være endnu mere tosset dyrt.

Men heldigvis (og privilegeret) er jeg ikke i en situation hvor jeg er tvunget til at vælge, og selvom jeg lige nu er lidt verliebt i Padden, så er jeg sikker på at jeg i perioder eller bestemte situationer snarere vil gribe Kobo’en – fordi jeg har brug for længere batterilevetid, en sol-venlig skærm, eller et apparat som ligger lidt bedre i hånden.

Uanset hvad er det vigtigste for mig jo at det er nemt og rart at læse, og dén opgaver udfylder begge apparater, på hver deres facon.

PS. Tak til Framous for screenshot-ramme

MiniPadde wallpaper af Icon Factory (Tapestry Kickstarter-bundle)