Mandag aften var jeg til en af de mere ekstreme koncertoplevelser, jeg har prøvet.
Hovednavnet var Sunn O))) - men før selve koncerten var der også afspilning af deres kommende album, Pyroclasts.
Det blev afviklet fra en pladespiller(!) i Studie 2 i Koncerthuset, og eftersom det er dronende larme-musik som er godt at meditere til, sad eller lå størstedelen af tilhørende på gulvet og lyttede.
Meget tilbagelænet publikum
Så var der opvarmning af danske Puce Mary, som virkelig også gav den gas - mere kantet og måske mere udfordrende, omend jeg er ret sikker på at jeg opdagede en genkendelig rytme et enkelt sted?
Jeg havde mit nye Apple Watch med, der kan måle lydniveau (og advare hvis det bliver slemt), og albummet blev spillet ved ca 83 dB, Puce Mary maxede ud omkring de 92 - men da Sunn O))) gik igang var vi flere gange alvorligt forbi de 100 dB…
Jeg er MEGET glad for mine formstøbte ørepropper.
Massiv støj
Anyway, hvis man ikke kender Sunn O))) - og jeg er relativt ny fan - så er det i virkeligheden “bare” dronende lydflader af støj. Men det er fantastisk at zone ud til, og det bliver næsten zen-agtigt meditativt at være til koncert.
Alt andet bliver lukket ude - også fordi Studie 2 nærmest var fyldt med røg - og man kan næsten ikke tænke to sammenhængende tanker, fordi det er så massivt og højt og ekstremt.
Jeg endte med at tænke på det som en slags lyd-bad - ligesom en tur blandt træer kan være en slags skov-bad.
Jeg måtte gå fra koncerten lidt før tid, fordi jeg var helt smadret efter næsten 4 timer i larmeland - men det var en stor, stor oplevelse.
Specielt da der midt i al støjen også blev spillet på horn…
Ja, det er en kutteklædt hornspiller