|||

Læs senere

Jeg slås (som læserne vil vide) mere eller mindre kontinuerligt med tre store udfordringer, jeg håber en dag at få styr på.

Eller mere præcist: jeg drømmer om engang at finde præcis de rigtige apps og tjenester til at tackle:

  • To do-lister og kalendere
  • Noter og skriverier
  • Artikler, bogmærker og anden research

Hvis vi nu lige i dag bliver ved det med research, og mere specifikt tjenester til at samle artikler jeg gerne vil læse senere, så var der i lang tid stort set kun Pocket og Instapaper at vælge imellem.

(Omend RSS-apps som Feedly og Reeder også har haft tilsvarende muligheder nogen tid).

Men de seneste uger er der kommet hele TRE nye læs-senere-apps til!

Readit, GoodLinks og Abyss.

Så de skulle selvfølgelig prøves.

Det kan ikke udelukkes at jeg kommer til at skrive mere dybdegående om dem senere, men for nu er den lidt ærgerlige konklusion, at ingen af dem rigtig kan tage over fra min foreløbige favorit, Instapaper.

Instapaper er bestemt ikke perfekt, men er - for mig - klart i front på flere nyttige features, som fx den highlight/note-funktion jeg bruger meget jævnligt.

Men der er ingen tvivl om, at især GoodLinks er kommet ret flot fra start, og alle tre nye apps bliver liggende på Padden, så jeg kan holde øje med opdateringer den kommende tid.

Exciting times!

(For så spændende er mit liv…)

Up next Kort og godt Fantastisk fint lille essay om aforismer og de korte fyndords rolle i filosofiens historie - via Føljeton. “Much of the history of Western Why hello there little fella
Latest posts Kirkegårdsstemning fra gåtur Vandretur på den afslappede facon De sidste eventyr i Alperne Flere Alpe-eventyr På eventyr i Alperne I år fylder jeg jod Whiskyklubben drikker danske dramme Sommer-eventyr med nyt tv Grå sommermorgen ved Søerne Meta-blogpost Hvordan ser DIN klimafremtid ud? Det er i hvert fald et statement Den store uvidenskabelige chatbot-test Skærme, AI-venner og total afhængighed Sic Transit Gloria Metallus Netværk for imaginære podcasts Domæner med løse ambitioner Flyv op og bed om bedre vejr Orion har strammet bæltet Time management på WWDC I havnen Cyklisk selverkendelse – nu med kamera Jeg forsøger at omfavne kaos Den Store Fragmentering Podcast-manus i frit flow Jeg blev ikke hooked på Hookmark Ufrivilligt tjek af ny noteapp Så er vi igang med Bloom 2024 Det glæder jeg mig til på årets Bloom OLED blev min skæbne Endelig et sort Apple-kabel