Her forleden faldt jeg ned i kaninhullet med mekaniske keyboards, der virkelig er et af de sjoveste nørdeuniverser jeg er stødt på for nylig. Dét skriver jeg snart meget mere om, men foreløbig bare en ultrakort post om mine allerførste oplevelser med et temmelig hardcore keyboard jeg har lånt af min tastatur-guru Esben Hardenberg.
Det tastatur jeg har lånt er et KBDfans, der er tungt som bare pokker på den fede solide måde - og selvom jeg jo helst ville ønske mig et helt sort tastatur - måske oven i købet uden bogstaver på tasterne - så er det faktisk ret flot, med beige, grå og røde caps.
Det er lidt højt at skrive på - man burde nok bruge en håndledsstøtte, men det er med MX Red Silent-switches, der virkelig ikke lyder af meget, og det er nok vigtigt på mit kommende fælleskontor (selvom jeg er gammel nok til at savne den nostalgiske lyd af smækkende IBM-brædder).
Tasterne er aldeles okay at skrive på - føles ganske lækre. Men jeg skal nok lige vænne mine fingre til at bevæge sig lidt mere, fordi der er så meget mere travel på tasterne end især det nye MacBook Pro-tastatur.
Ellers er formfaktoren jo meget fin. Jeg kan lide layoutet med piletasterne til højre. Det er til gengæld som om command-tasten lige sidder et nøk længere til venstre for mellemrumstasten end jeg er vant til. Men det er jo også et spørgsmål om at bruge det lidt…
Nåja, og så ved jeg ikke om det er en indlagt udfordring, men æ- og u-tasterne er byttet om! Nu skriver jeg stort set altid ti-finger uden at se på tasterne, så det gør ikke så meget, men lige først var jeg sgu lidt forvirret :-)
Jeg sidder også lige og opdager, at man ikke på iPad kan få adgang til de samme genveje som man kan når man bruger Apples eget “Smart Folio Keyboard”. Og det er sæføli lidt ærgerligt, men det er nok også en lidt speciel usecase?
Anyway, det var bare det korte, første indtryk. Jeg skriver snart igen om min nye (genfundne) kærlighed til mekaniske brædder…