|||
Nogle gange er det svært at afgøre, om man har brugt et Jedi mind trick på sig selv på en smart måde – eller bare snydt sig selv.
En af mine irriterende vaner er, at jeg med jævne mellemrum bliver fuldstændig grebet af trangen til at købe den dér ting, som afgjort vil gøre mit liv meget nemmere/sjovere/bedre på en eller anden ofte ikke helt konkret måde.
Det kan være så forskellige ting som skruetrækkere, støvsugere eller software – men ofte er tasker og rygsække og tasker faste tilbagevendende mål for mine langvarige browser-sessioner.
For nylig har jeg brugt mit kommende projekt på SDU som en undskyldning for at gå på jagt efter en ‘skoletaske’ til mine ture til Odense.
Jeg vil ikke gå i detaljer med mine ønsker (jeg holder mig tilbage fra at kalde det ‘behov’) eller linke til alle de mange, mange lækre rygsække og skuldertasker jeg har fundet på shoppesider som den her og studeret i detaljer i videoer som den her:
Med årene har jeg dog langsomt lært at genkende episoderne med shoppetrang for hvad de er.
For det første er det sjældent jeg for alvor har brug for lige præcis det jeg ‘researcher’, for det andet går trangen ofte over efter nogle dage eller et par uger, afhængig af hvad det nu er jeg ønsker mig.
Så som regel kan jeg derfor holde indkøbet fra døren hvis jeg bider tænderne sammen og holder tegnedrengen i lommen.
Her i juleferien har jeg dog også forsøgt mig med en alternativ strategi, som måske er et Jedi mind trick, men muligvis også bare er at skyde mig selv i foden.
Jeg kunne godt mærke at jeg brugte for meget tid på alle de lækre rygsæk-sider, og derfor tænke jeg snedigt: “Hvad nu hvis jeg vælger noget andet at gå på jagt efter, så glemmer jeg nok det med taskerne?”
Den opmærksomme læser vil nok allerede have gennemskuet problemet med logikken.
Ikke desto mindre kastede jeg mig ud i at tjekke lommeknive (en anden af mine passioner), og er nu igang med at pløje mig igennem alle videoerne fra Jens Ansø, der laver nogle af de flotteste (og dyreste) knive herhjemme.
Så ja, man har nok gættet det – nu er jeg så bare FULDSTÆNDIG optaget af (lomme-)knive, og overbevist om at det eneste som kan gøre mig lykkelig er en håndlavet kniv fra Jens Ansø til flere tusinde kroner…
Mind trick, schmind trick.
Aros-kniven er virkelig fin
