Jeg er begyndt at lytte podcasten “Films To be Buried With” med Brett Goldstein, manusforfatter på Ted Lasso og manden der på helt fænomenal vis inkarnerer Roy Kent i samme serie.
Podcasten handler egentlig om at få gæsterne til at tale om livet og døden ved at bede dem om at fortælle om film, der har spillet en rolle i deres liv.
Det fungerer næsten overraskende godt – måske også fordi Brett er ekstremt charmerende, følsom og vidende.
Nåmen, i denne episode lykkes det Pete Holmes at indfange virkelig meget af filmens væsen - hvorfor vi ser film, hvorfor film kan være en stor oplevelse (og hvorfor man ikke altid bare skal jappe løs om filmen lige når man er kommet ud af biffen).
Jeg kender ikke Pete Holmes, og det er i øvrigt ikke alt han ellers siger i episoden jeg er enig i. Men her synes jeg godt nok han nailer den…