|||
I sidste uge havde jeg den blandede fornøjelse endelig at få læst Andreas Malms “How to Blow Up a Pipeline” fra 2021.
Den handler kort fortalt om hvorvidt man kan retfærdiggøre at bruge sabotage og andre fysiske aktioner som våben i kampen for klimaet – eller måske rettere: hvorfor Andreas Malm synes det er et overset og nødvendigt aspekt af kampen, hvis vi vil forsøge at vende udviklingen og mindske resultaterne af klimakatastrofen.
Bogen handler både om definitioner af vold, diskussioner af moralske invendinger mod sabotage som aktion, om klimabevægelsens historiske udvikling og Andreas Malms egne erfaringer med fx at sprætte dæk op på benzinslugende SUV-biler.
Og når jeg skriver at læsningen var en blandet oplevelse, så er det ikke fordi det er en dårlig bog – tværtimod. Jeg synes det er en ekstremt vigtig bog.
“How to Blow Up a Pipeline” var måske mere akademisk end jeg havde troet, og måske mere sproglig krøllet end nødvendigt. Men den var absolut værd at læse – og ikke mindst værd at tænke over…
Pipeline goes boom
Samtidig er det dog også en svær bog, og måske en farlig bog. I hvert fald for mig. Jeg blev konfronteret med mange personlige og moralske spørgsmål, som udfordrede mit livssyn, min selvopfattelse, og mit politiske standpunkt.
Og efter at have læst bogen har jeg temmelig svært ved at argumentere imod behovet for – ja, nødvendigheden af – at bruge sabotage og tilsvarende aktioner i klimakampen.
Nej, jeg kommer ikke til at kaste molotov-cocktails eller på nogen måde engagere mig i nogetsomhelst, hvor der er risiko for at folk kommer til skade. Men at begå “hærværk” eller på anden måde lave aktioner som illustrerer situationens alvor – ja, det bliver nu pludselig en del af overvejelserne om, hvad pokker vi dog kan gøre…selvom det føles grænseoverskridende.
Jeg har som sagt ingen planer om at storme ud på barrikaderne – men har allerede tænkt tanken, at hvis jeg nu en dag i desperation deltager i en eller anden form for fysisk aktion, så vil denne blogpost sikkert blive brugt imod mig, skulle aktionen overskride en juridisk grænse.
Ah, well.
Som Andreas Malm siger flere gange, er det jo tragisk at vi som samfund tilsyneladende går mere op i at nogle SUV’er får flade dæk end de overgreb den fossile industri og investorerne begår mod os allesammen hver evig eneste dag…
