|||

Grundstofdag 2020 - jeg fylder indium

Så har jeg søreme fødselsdag igen - også kendt som tidspunktet, hvor jeg forgæves forsøger at lokke danskerne med på at fejre grundstofdag.

Jeg har i en del år efterhånden slået på tromme for at vi fejrer fødselsdag ved at hylde det grundstof, som svarer til det antal år vi fylder - men det er som om ideen ikke rigtig sætter sig fast.

Det skal dog ikke forhindre mig i stædigt at fortsætte. Om ikke andet kan jeg fejre grundstofdag med mig selv.

Og i år bliver jeg altså 49 - eller rettere: jeg fylder indium.

Indium

Indium er - må jeg indrømme - ikke lige et element, jeg havde den helt store paratviden om. Så her kommer lidt info fra Wikipedia:

Indium er et grundstof med atomnummer 49 og kemiske symbol In i det periodiske system. Dette sjældne, bløde metal har en høj duktilitet (strækbar) og indgår let i kemiske forbindelser. Kemisk kan det ligne aluminium eller gallium, men er i højere grad i familie med zink. Zinkmalm er den primære kilde til indium. Indium benyttes primært til at lave transparente elektroder af indium-tin-oxid i LCD skærme. Det benyttes også som en tynd film til at danne glatte overflader. F.eks. blev det benyttet til at overfladebehandle kuglelejer i avancerede fly under anden verdenskrig. Desuden bruges det til at sænke smeltepunktet i metallegeringer samt som komponent i blyfri loddetin. Indium blev opdaget i 1863 af tyskerne Hieronymus Theodor Richter og Ferdinand Reich.

Og for de ekstra nørdede:

Atomvægt: 114,814 u Smeltepunkt: 156,6 °C Kogepunkt: 2080 °C Antal elektroner: 49 Antal elektroner i yderste skal: 3 Ion: In+++

Vi ses næste år, når jeg runder tin…

Up next Beatles-portrætter i LEGO Jeg nævner bare, at jeg har fødselsdag lige om lidt… Hint, hint Fra vandretur
Latest posts RumSnak på Copenhell Con Der går lidt langsomt her til morgen Capture-app med AI? Preparing the way Nyt fra WWDC 2025 Alternative capture-apps They call it Le Chat Overcast Breakout Månedens Pensum maj 2025 Unødvendige app-tjek Morgendråber i Søndermarken Farvel til Pocket – hvad skal du så bruge? Bloom 2025 - med lidt sol trods alt Sol i Aarhus Tid til at arbejde, tid til at slappe af Recall AI – researchhjælp fra din kunstige assistent Hej lille bille Menu-magi på din Mac Politisk grafitti Mac vs Padde Reboot af Raycast Månedens Pensum apr 2025 Apple Fitness driller – og jeg var ved at eksplodere Blomster i Odsherred Connectikette Hyperspace – find masser af “gratis” lagerplads på din Mac Mail-irritation fikset på et øjeblik Det jeg føler du siger er… Sync af Readwise til Craft… Ud Automatiske undertekster