Her på de sidste har jeg flere gange oplevet, at mennesker jeg møder på mine mange gåture siger “godmorgen” - og at dem jeg selv siger “godmorgen” til, smiler og hilser pænt tilbage.
Jeg har en fornemmelse af at det skyldes to ting:
Dels kræver vi nok her i Coronapokalypsen lidt ekstra kontakt og nærvær, og det inkluderer også at tale med fremmede når vi støder på dem i Frederiksberg Have, i supermarkedet eller hvor det nu er.
Dels tror jeg, at jeg nu ser ud som om jeg er kommet i onkel morfar-alderen, og derfor forventes at være indtrådt i kategorien af personer, som siger “godmorgen” til folk de ikke kender…
Uanset hvad, så synes jeg faktisk det er hyggeligt.