|||
Det er efterhånden mange år siden at engelske (amerikanske) interview-ofre begynder 3 ud af 4 svar med et “so…” - uden at jeg nogensinde helt er blevet klar over hvorfor.
Det er dog marginalt bedre end automatreaktionen “great question” som man også hører alt for ofte.
Men det er ikke charmerende og det signalerer ikke viden eller overskud. Det er nok bare et kollektiv verbalt tic.
Nu hører jeg så flere og flere danskere gøre det samme. Altså, de begynder hverandet svar med et “såeh…”.
Og dét lyder temmelig tåbeligt, hvis man spørger mig.
For det er åbenlyst planket fra amerikansk - en tillært vane (bevidst eller ubevidst), snuppet direkte fra de interviews de har hørt på engelsk.
Det eneste gode ved sætninger, der begynder med “så…” er, at så slipper vi i det mindste for alle de svar, der hidtil er begyndt med “jamen…”.
Suk.
