Så har jeg endnu engang trampet mig igennem årets Gåturton, og det var en dejlig tur – selvom fødderne også er lidt ømme her dagen efter.
Gåturton er en årlig begivenhed, hvor jeg – i erkendelse af at jeg aldrig kommer til at løbe 42,2 kilometer – går en tilsvarende rute i lidt mere adstadigt tempo.
Denne gang tog jeg S-toget til Hillerød Station, vandrede jeg afsted gennem større og mindre skove, langs åer og moser, via Farum og Furesø til et S-tog hjem fra Kgs. Lyngby.
Jeg havde egentlig planlagt at skulle gå fra Helsingør og hjem til Frederiksberg, men så faldt jeg over en masse spændende alternativer på Alltrails, og valgte altså turen Hillerød-Lyngby, der lige præcis er 42 km.
En ekstra bonus ved dén tur er, at den går igennem skov næsten hele vejen. Jeg tror jeg gik under 3 kilometer på asfalt eller fortov, resten af turen var på små og store skovstier – og så var der lige en enkelt gang hvor jeg missede en meget svag sti, og endte med at gå min egen vej i en lidt mudret plantage…
Jeg tilpassede dog Alltrails-turen en smule, for at komme forbi en Rema 1000 hvor jeg kunne købe frokost og Farum St. hvor jeg kunne købe en kop kaffe, og fra station til station endte jeg på lige under 45 km (og med det løse lød den samlede bon på 48 km).
Apropos frokost, så spiste jeg mine gulerødder og min kikærtesalat på en bænk i en skov vest for Farum, og havde ikke rigtig spekuleret over, at jeg lige var gået igennem sådan en kreatur-låge. Men pludselig stod der en stor ko 1 meter fra mig og stirrede på min mad…
Jeg havde slet ikke lagt mærke til den, men denher ninja-ko var altså superinteresseret i alt hvad jeg lavede, og blev stående i flere minutter nærmest med mulen på min arm, mens jeg prøvede at spise i fred. Måske kedede den sig, who knows, men det føltes en smule intimiderende.
På trods af ko-hændelsen bliver det dog afgjort ikke sidste gang jeg lader mig inspirere af Alltrails – for selvom der også er rigtig mange gode “officielle” stier efterhånden, så er det også godt at få tips til alternative ruter derude.
Det er også ganske nemt at downloade turene og hive dem ind i Topo GPS, der er min “foretrukne” vandrings-app.
Jeg skriver “foretrukne” fordi jeg synes den er grim, og svær at finde rundt i hvis man skal justere eller ændre en rute – men når først man er afsted på tur, så løser Topo sin opgave ganske udmærket, og kortene er virkelig godt opmærket med selv meget små stier.
Jeg havde i år igen lagt turen i efteråret for at undgå at skulle gennemføre vandringen i alt for varmt vejr. På vores sommerferie havde vi en 28-kilometers tur i knap 30 grader, ogs forrige år gik vi 4 dage ved Elben i over 33 grader, og det er sgu lidt for meget.
Men her midt i september var jeg altså heldig med vejret, der var nær perfekt – lidt køligt om morgenen, men behagelige 15-16 grader ud på eftermiddagen, og med en let brise til at tage sveden på panden.
Himlen bød på en blanding af skyer og sol, og der kom kun 3 bittesmå dråber regn undervejs.
Vigtigere end sol og skyer er dog benene – og resten af kroppen. Men jeg var lige så heldig med dagsformen som med vejret, og jeg havde ingen særlige kriser eller småskader undervejs.
Jeg lider stadig lidt af traumer efter en gåturton ved Roskilde, hvor jeg gik i 29 grader, dehydrerede, og fik vabler efter 20 km. Men i år gik alting meget bedre – bogstavelig talt.
Selvfølgelig er der småting undervejs – små jag i knæene, ømme fødder, stive skuldre under rygsækremmene og så videre – men jeg ankom faktisk i overraskende god stand på Lyngby efter 9 timer og 20 minutter (inklusive frokostpause og kaffe ved rundkørslen i Farum).
Glæder mig allerede til Gåturton 2025 👣