|||
“We’re all interested in the future because that is where you and I are going to spend the rest of our lives…”
Sådan lød det hver uge i introen til Harddisken på P1, som jeg lavede i 17 års tid plus det løse. Og jeg har altid været fascineret af fremtiden - måske lige så meget dén man finder i science fiction som den realistiske fremtid.
Men måske er jeg efterhånden blevet mere ambivalent. Næsten angst. Og næsten glad for at jeg formodentlig ikke når at opleve præcis hvor slemt det kan gå hen at blive, med klimaforandringer, radikaliseringen, overbefolkning og hvad har vi.
Det er ikke et rart sted at begynde et nyt år.
