|||

Endnu et forsøg på at få styr på hverdagen

Så faldt jeg endnu en gang i gryden med ny task manager…. Det begynder at ligne en besættelse, indrømmer jeg.

I disse måneder er jeg ret optaget af tanken om at integrere kalenderen meget mere aktivt i min daglige og ugentlige planlægning, men det er forsvindende få tjenester og apps, der tænker kalender-overblikket ind i todo-listerne.

Jeg har tidligere skrevet om Sorted 3, der er ganske fint, men mangler en Mac-app, og har en del knaster i den daglige brug.

Derfor har jeg forsøgsvis kastet mig over Calendar 366.

366 (mellem venner) bruger Apples Reminders til todo-lister, og iCloud/Google-kalendere ved siden af. Det betyder, at jeg kan få et godt overblik over hvor mange timer af min dag, der går med de aktuelle opgaver og møder - hvis ellers jeg husker at skrive den forventede varighed på mine tjanser.

Dagene blokkes ud med både møder og opgaverDagene blokkes ud med både møder og opgaver

Det er sært nok de færreste task managers, der lader én skrive ‘duration’ på opgaverne, og endnu færre som bruger det aktivt i planlægningen - hvilket er meget mystisk for mig.

Desværre vokser træerne ikke ind i himlen. 366 er lidt plaget af bugs, som dog løbende bliver tacklet, lader det til - der er allerede kommet flere opdateringer siden jeg første gang tjekkede appen for 3-4 uger siden.

Man skal dog være opmærksom på, at der stadig er små irritationsmomenter - men jeg krydser fingre og håber at de bliver løst henad vejen.

Imens venter vi også på at nogen rent faktisk laver den perfekte løsning lige præcis til mig…

Up next Influenzadag Hygge-hallucination Hvis man ikke har lyst til at lege med svampe og andre mere eller mindre ulovlige substanser, så kan jeg “anbefale” kombinationen af forkølelse, en
Latest posts Cubox – den glemte udfordrer Morgentur ved Damhussøen Fotos på bloggen Søndag i Hareskov Itsy bitsy spider Hundredetusinder af ord Update på batterier – ny test Skal man behandle sine batterier med respekt? KalenderTetris – I’m doing it wrong Solopgang på Strandvejen Craft objects - farvel til Notion? Hovsa, det var ikke med vilje Opdateringer over det hele Gåturton 2024 - Hillerød til Kgs. Lyngby En overflod af læs-senere-apps Ikke et job for mig Ønsker til Todoist Heldigt uheldigt foto Bjørnen vender tilbage Hvem tager billedet? Hurra for Houdah Slow water GuestCast – adgang til det udvidede Anders Podcast Universe iPhone Photography Awards 2024 Podcastapps – er det tid at prøve noget nyt Interessant kombination Fragmenteringen rammer også mine læs-senere apps Tilbage til Drafts Elæser-opfølgning PopClip – en af hverdagens helte Slut med ferietempo