Den årlige status for indie-livet

Det er utroligt nok blevet tid til den årlige status for livet som selvstændig – den 1. februar er det nemlig hele 8 år siden jeg forlod DR-moderskibet og drog ud på egen hånd for at lave podcasts, moderatoropgaver og meget mere.

TL;DR Den korte version er igen i år, at jeg stadig er så fantastisk privilegeret at have masser af spændende og sjove opgaver – og i 2025 skal jeg oven i købet på universitetet igen – men også at jeg altid så usikker på fremtiden, at jeg fortsat er på udkig efter nye opgaver.

Jeg synes dog også, at jeg er blevet bare en anelse bedre til at vurdere min tid og sige nej, hvis det bliver for presset. Det er angstprovokerende, men sikkert også sundt – hvis man kan…

Uanset hvad skal der lyde en stor tak for endnu et spændende år som indie til især Tina Ibsen, Jens Hjerrild Poder, Kristoffer Frøkjær, Katrine Lind, Michael Caspersen og folkene på AI Denmark 🙏

Masser af bolde i ilden…eller hvad det nu hedder

2024 – masser af podcasts

Jeg har som sagt endnu engang haft mange sjove og interessante opgaver i 2024, og haft masser af gode oplevelser med de mange mennesker jeg har arbejdet for eller med i løbet af året.

RumSnak-projektet har skruet op for antallet af opsendelser – undskyld, udgivelser – i 2024, og samarbejdet med vidunderlige Tina Ibsen fylder mere og mere af mit professionelle liv – på den absolut gode måde.

I året der gik lancerede vi blandt andet RumNyt-formatet, så podcasten nu udkommer hver uge (i forårs- og efterårs-sæsoner), og i oktober havde vi så den dobbelte fornøjelse at fejre vores episode 100-jubilæum med et liveshow på Bremen Teater og runde 1 million downloads i samme uge. Det var næsten lidt surrealistisk – men sjovt!

Jeg henviser i øvrigt til vores Rumåret 2024-episode, hvis man vil høre om nogle af de spændende ting der skete, og de mange gode oplevelser vi havde med at lave RumSnak.

En anden fast opgave er AI Denmark-podcasten, som vi udgiver hveranden uge. Jeg synes ubeskedent at det er blevet til nogle ganske udmærkede episoder i år, og jeg mener faktisk (igen ubeskedent) at det er lidt synd at podcasten har knap så mange lyttere som den fortjener…

Det er svært og lidt flabet at udvælge episoder fra det forgangne års tid med AI-stof, men jeg tillader mig alligevel at pege på besøget hos Universal Robots (36), den nørdede snack om neuromorfiske computerchips (32) og interviewet om AI-vejrudsigter (21) som nogle af mine personlige favoritter.

Og hvis vi skal have alle de faste podcasts med, så er ScifiSnak også still going strong – selvom vi ikke fik lavet helt det antal episoder sidste år som vi plejer. Men det er altså også primært et hyggeprojekt for mig og min gode ven Jens.

Derudover blev det til produktion af endnu en sæson af podcasten Grundtanker for Videnskabernes Selskab, og mange gode optagelser med værten Kristoffer Frøkjær, og det lykkedes også at komme i mål med produktion og udgivelsen af podcast-serien om Sundhedsinnovation for alle, hvor jeg helt bag kulissen hjalp Katrine Lind med tilrettelæggelse og redigering. Det var virkelig interessant at prøve at være en slags konsulent-tekniker i bagrunden i stedet for at være vært, og det ville jeg sådan set gerne lave mere af.

Endelig var der der i løbet af 2024 et par håndfulde moderatoropgaver og den slags – inklusive en serie af tech- og jura-tunge briefinger og seminarer om NIS2 og cybersikkerhed hos Tech Relations, og ikke mindst den faste tjans som scenevært i det store telt på Bloom-festivalen i Søndermarken i maj. Det er altid møghyggeligt!

Lidt for mange bolde i luften

Jeg måtte dog især efter sommerferien erkende, at jeg havde gabt over for meget, og efteråret blev temmelig presset.

Det er indrømmet sådan et irriterende humble brag at sige at man har for travlt og er småstresset, og man skal heller ikke klage, for det er jo dejligt at kunne sige at man har mange sjove opgaver.

Men i længden er det ikke rart med for mange bolde i ilden om ørerne, og det er absolut ikke mit mål at skulle tage aftener og weekender i brug for at nå mine deadlines. Faktisk er det (stadig) min erklærede, men uopfyldte, ambition at kunne gå ned på at arbejde fire dage om ugen.

Belært af efteråret – og med tanke på aftalerne for 2025 – endte jeg af samme årsag med at sige nej tak til et par større opgaver, og desværre også sætte et foreløbigt punktum for min aftale med It-vest om produktion af podcast-serien Computational Thinking – at tænke med maskiner. Det har været 4 rigtig gode år med givtige og hyggelige timer i samarbejde med Michael Caspersen, men jeg kunne simpelthen ikke finde plads til det hele – og nogle gange skal man jo også prøve noget nyt…

Programmet for 2025

Og hvordan ser det kommende år så ud indtil videre?

Ja, apropos at prøve nyt, så bliver 2025 året hvor jeg kaster mig ud i noget relativt anderledes, og på en måde vender tilbage til skolebænken. Jeg har nemlig fået æren af at blive fellow på Syddansk Universitets Digital Democracy Centre, hvor jeg cirka en dag om ugen skal udforske krydsfeltet mellem AI og demokrati – og (selvfølgelig) også vil dokumentere min proces i form af en række podcast-interviews.

Jeg er kun lige gået igang, men glæder mig voldsomt til at få tid til at dykke dybt ned i emnet over flere måneder, til at lære at lave research på nye måder, og til at komme i kontakt med et nyt netværk af phd’er, professorer og andre kloge hoveder på SDU og rundt omkring i landet.

Jeg kender dog mig selv godt nok til at vide, at hvis jeg skal have energi til noget nyt, så det også godt at have noget mere velkendt ved siden af – og både RumSnak, AI Denmark og ScifiSnak fortsætter heldigvis i år. Så jeg glæder mig også til at kunne klø på med både kunstig intelligens, science fiction og alskens slags rumaktiviteter. Jeg tror ikke det holder op med at være spændende lige med det samme.

Der ligger også allerede flere moderator-opgaver i kalenderen, hos Tech Relations, Bloom og andre gode folk, og det betyder helt utroligt og overvældende, at 2025 faktisk er rimelig fyldt op allerede – i hvert fald hvis jeg skal holde ambitionen om ikke nødvendigvis at arbejde fuld tid plus det løse.

Job(u)sikkerhed og privilegier

Skal jeg vove pelsen og komme med en forudsigelse, så gætter jeg på at jeg dog inden året er omme er “kommet til” at sige ja til noget mere.

Og jeg er også straks gået igang med at overveje, om min gamle con amore-podcast work.flow skal vækkes fra dvalen.

Det er ikke fordi jeg vil lyde kæk og ombejlet og ih-se-hvor-det-går-godt-agtig, men jeg har heldigvis stadig masser af lyst til at launche nye projekter og prøve nye ideer af.

Min forudsigelse handler dog også om, at jeg stadig ikke helt tror på at det går så godt som det gør – og derfor nok fortsat vil være på jagt efter nye opgaver, og have svært ved at sige nej…

Jeg har i alle 8 år siden jeg måtte stoppe i DR været på halv-seriøst udkig efter en fast stilling, måske på deltid. Men selvom jeg ikke helt kan droppe at tjekke job-annoncer, så er jeg nok også ved at indse, at jeg er tæt på at blive uansættelig.

Det er – igen – et kæmpe privilegie at kunne tilrettelægge sin egen tid, arbejde med mange forskellige kunder, kolleger og projekter, vælge sine egne systemer og købe det udstyr man skal bruge – og jeg mistænker jeg jeg simpelthen er blevet for vant til det gode liv som selvstændig.

Men lad os nu se – tingene kan hurtigt vende, og jeg kan jo heller ikke udelukke at jeg en dag alligevel bliver fristet, hvis drømmejobbet viser sig (genstart af Harddisken, anyone?) eller nogen skulle være så uforsigtige at tilbyde mig en lokkende deltidsansættelse.

Jeg tror dog, at jeg foreløbig bliver i tilværelsen som indie-podcaster – på trods af usikkerhed og lejlighedsvis overbelastning. I hvert fald så længe jeg har den luksus at have så meget frihed og så mange sjove opgaver som jeg har haft hidtil.

Næste reality check: januar 2026. Stay tuned.

Tak.