|||

Astronauter bruger kalenderkasser

Jeg sad lige her i weekenden og så de sidste afsnit af den absolut seværdige dokuserie om astronaut Andreas Mogensen på DR.

Det er ikke nødvendigvis fordi man kommer dybt, dybt ned i teknik eller videnskab med serien, men til gengæld får man et ret fint blik ind i Andreas’ forberedelser og forventede hverdag på Den Internationale Rumstation (i skrivende stund er det jo planen at han skal sendes afsted fredag den 25. august).

Og nu vidste jeg jo godt, at astronauternes arbejde er planlagt i helt ekstreme detaljer, både i månederne op til en mission, og på selve missionen.

De skal oplæres i både procedurer, teknik og videnskabelige forsøg, motionere, lave PR, underkastes medicinske tests og tusind andre ting – og det er bare inden de kommer afsted.

Oppe på ISS er der selvfølgelig ligeså mange opgaver, og selvom astronauterne også har lidt fritid, især under de længere ophold, så er deres dage planlagt nærmest på minuttet.

Andreas og hans kalenderAndreas og hans kalender

Rumkasser

Og hvad bruger man så, når astronauters forberedelser og rumture skal tilrettelægges i mindste detalje?

Man bruger naturligvis kalenderkasser!

Som faste læsere vil vide er jeg stor fan af timeblocks til at holde styr på hverdagen.

Jeg har også foreslået ordet ‘kalenderkasser’ som et dansk bud på teknikken.

Og derfor hoppede jeg også op og ned i sofaen (desværre er jeg ikke vægtløs), da jeg flere gange i dokumentaren så glimt af skærme med opgaverne i Andreas’ arbejde.

Der var simpelthen kalenderkasser og -klodser allevegne, og jeg er sikker på at det er den eneste måde at skabe overblik på.

Så – gør som NASA og få styr på din hverdag med timeblocking og kalenderklodser!

PS. Når Andreas Mogensen kommer ned igen skal jeg helt klart have ham med i en episode af work.flow og høre ikke bare om time blocking, men også hvordan det så er at vende tilbage til en hverdag uden stram planlægning?

Up next Små noter i hverdagen Nye mobilfoto-linser fra Moment
Latest posts Galaktisk julegave Mit nye motto i en hyperkompleks verden Mit sorte website Stille grå decembermorgen Månedens Pensum november 2024 Godmorgen-himmel Craft lokker med ny version Endnu en fin morgen i Aarhus Når stemmen er dit liv Fin morgen i Odense Tilbage på Overcast Træ for Ukraine Bluesky eller Mastodon? Præ-Traumatisk Stress Disorder Morgengåtur endte i Vangede TickTickTweaks Nervøs nat Lidt efterår er det jo blevet Månedens Pensum oktober 2024 Omnivore – open source læseliste Slange i tåge RumSnak har de bedste fans RumSnak liveshow episode 100 TickTick – kalenderkasser til folket Næsten automatisk oversættelse Cubox – den glemte udfordrer Morgentur ved Damhussøen Fotos på bloggen Søndag i Hareskov Itsy bitsy spider Hundredetusinder af ord