Som jeg tidligere har skrevet her på bloggen og på LinkedIn, så befinder jeg mig lige nu i en lidt forvirrende og næsten job-eksistentiel situation.
Efter at have lavet techstof stort set dagligt siden 1998, så har jeg i dag ikke længere noget fast output for min fortsatte fascination af teknologi og digitalisering.
Jeg laver ganske vist lejlighedsvis kortere podcast-serier indenfor feltet og har moderatoropgaver på tech-events – og der dukker naturligvis også techhistorier op i mine to podcasts Workflow og RumSnak – men jeg har altså ikke noget fast.
I dag mødte jeg så en gammel bekendt og sludrede lidt om det med at komme op i årene og kæmpe lidt med at blive ved med at føle sig relevant.
Han sagde, sat på spidsen, at min bedste chance nok var at holde fast i techstoffet, fordi jeg trods alt har en vis opbygget erfaring og akkumuleret viden på området (også selvom jeg ikke nødvendigvis er med på TikTok og alle mulige andre nyere bølger).
Dén bemærkning satte fornyet fut i den eksistentielle krise…
Krisen var i øvrigt allerede blusset op i løbet af ugen, fordi jeg havde set en annonce om et kommunikationsjob der muuuuligvis kunne være noget jeg var nysgerrig på (hvis jeg ikke lige havde mine faste podcasts og et par andre opgaver jeg glæder mig til at lave de kommende måneder).
Hvorom alting er, så har det givet anledning til en del indadvendt, nogle ville sige: navlepillende, overvejelser:
Kort sagt: hvad skal jeg arbejde med de næste 20 års tid (eller bare de næste 3, 5 eller 10 år)?
Det er selvfølgelig ikke nye tanker, og især i tilværelsen som selvstændig dukker det jo op hele tiden, efterhånden som opgaverne kommer og går.
Og jeg har mange lister og mindmaps og blogposts, hvor jeg forsøger at finde ud af hvad jeg egentlig kan, hvilke jobs og opgaver jeg kan tackle, og hvad jeg i bund og grund skal lave de kommende år.
Nogle gange (sjældent) kan jeg se det som et kolossalt tilbud af muligheder, men som regel ender jeg med at male mig selv ind i et hjørne, hvor jeg basalt set bare tænker, at jeg har et moderat talent for at sige ting ind i en mikrofon, og det er ligesom det…
Anyway, alt dette bare for at sige, at jeg igår kom til at tænke på, at jeg måske har brug for et karriere-advisory board?
Ikke en flok rygklappere, eller folk der bare er søde og giver komplimenter, men folk fra forskellige dele af medie-kommunikation-konsulent-teknologibranchen, som kunne hjælpe mig med at finde ud af, om der er et nuværende eller potentielt match mellem etellerandet, jeg kan (eller kan lære) og et behov derude?
Og det er jo ikke fordi jeg vil smide alt hvad jeg har i hænderne og droppe RumSnak og AI:Denmark og alt det andet, men – i takt med at der bliver flere og flere konkurrenter på podcastproduktionen, og techstoffet spredes mere og mere ud i almindelig nyhedsdækning, så begynder jeg lidt at føle mig som isbjørnen på den smeltende flage.
Det er naturligvis at skrue lidt op for dramatikken, og så alligevel. Det er ganske enkelt svært for mig at se de store linjer for de kommende år.
Nu skal jeg så bare lige finde ud af hvem der skal være mine karrierevejledere…og lokke dem til at hjælpe 😜