Nu er der kun et par dage tilbage af sommerferien i denne omgang.
Jeg har heldigvis - mestendels - kunnet holde arbejdet fra døren, og har ikke brugt så meget tid på hverken at arbejde eller tænke over arbejdet.
Ikke desto mindre er det igen blevet tydeligt for mig, at jeg allerhelst ikke ville arbejde. Eller rettere: ikke være tvunget til at arbejde.
Jeg er superprivilegeret at have noget at lave, og at have masser af spændende, sjove og udfordrende opgaver. Men alt andet lige ville jeg hellere bare dimse omkring - læse, lytte musik, gå i biffen og så videre, og så lave con amore-projekter når og hvis jeg havde lyst.
Jeg tror med andre ord - og det konstaterer jeg cirka hver mandag, og efter hver ferie - at jeg ville egne mig fortrinligt til at være uafhængigt rig.
Jeg ved bare ikke lige hvor jeg skulle skaffe de der fuck you money henne…