Da jeg var dreng (og det var mange penge dengang) læste jeg ofte mine yndlingsbøger igen og igen. Men i de sidste mange år har jeg stort set lagt vanen på hylden – for der er så mange nye bøger, der lokker.
Jeg har dog på det sidste, blandt andet som følge af over to ugers temmelig hård influenza, eksperimenteret i det små med at genoptage genlæsningen.
Det har midt i sløjheden været svært at finde energien til at dykke ned i nye romaner og skulle følge med i nye plots, og så har jeg helt ærligt nok også bare haft lidt ondt af mig selv – og synes at det var bedre at læse noget jeg vidste jeg var glad for.
Dengang i 70’erne og 80’erne
Som knægt var genlæsning – udover glæden ved det velkendte – også en konsekvens af omstændighederne. Det var jo (længe) før computere og mobiler, og da jeg aldrig rigtig var det store sportshoved eller havde tonsvis af legeaftaler, gik dagene først og fremmest med bøger.
Men i modsætning til senere i livet havde jeg dengang hverken ubegrænset adgang eller penge til bøger, og selvom jeg frekventerede biblioteket flere gange om ugen var der stadig tidspunkter hvor jeg bare ikke havde noget nyt at læse på hylden.
Samtidig nød jeg også virkelig at genlæse mine yndlingsbøger – og kunne også ofte finde på bare at læse udvalgte sekvenser igen og igen, især om lørdagen når jeg havde købt for 5 kr blandet lakrids hos den lokale pusher, og skulle optimere oplevelsen i en rus af fiktion og salmiak.
I mine unge år genlæste jeg især klassikere som “Robinson Crusoe” og “Skatteøen”, senere Alistair MacLean og Desmond Bagley og andre letfordøjelige krimier af den mere kulørte slags.
Flere og flere bøger
Senere fik jeg dog flere likvide midler, og måske også en større trang til nye oplevelser, og gradvis har jeg altså gennem årene i vid udstrækning droppet genlæsningen, selvom der stadig er udvalgte bøger jeg har været igennem mindst to gange.
Jeg tror dog også, at det simpelthen har noget at gøre med at udbuddet er vokset – eller måske rettere: at bøger er blevet meget mere tilgængelige.
Især efter at jeg skiftede til ebøger for 10-12 år siden er det jo blevet så let som et par klik at købe endnu en ny bog, og selvom det måske ikke er lige så hyggeligt som at pløje reolerne igennem hos boghandleren eller på biblioteket, så gør det jo at der altid er mindst en håndfuld bøger parat i pipelinen.
Det er også blevet nemmere at følge med i de mange nyheder og artikler om de utallige nye, fristende værker, så jeg har konsekvent en laaang liste af bøger jeg gerne vil læse.
Der er HELE TIDEN tonsvis af fristende oplevelser derude, og derfor føles det altså nogle gange som spild af tid at læse bøger, jeg allerede har læst.
Reading challenges
Jeg tror også at min mangeårige vane med at tracke de bøger jeg læser, har spillet en rolle.
Jeg synes stadig det har (haft) værdi at holde give mig selv en såkaldt reading challenge (fx om at læse 65 bøger i 2025), fordi der er så mange andre input der kalder på min opmærksomhed, og jeg vil så gerne blive ved med at bruge tid på at læse.
Men omvendt har trackingen altså nok været med til at give mig en fornemmelse af at jeg mister et hak i bæltet hvis jeg læser en bog igen – for den kan jo ikke trackes to gange (synes jeg).
Jeg ved dog godt, at det på mange måder er noget fjolleri. For jeg kommer jo alligevel aldrig til at læse alle de bøger jeg gerne vil, og så kan man jo godt indimellem give sig selv lov til at genopleve en bog eller to.
Det er i øvrigt lidt spøjst synes jeg, at jeg har meget nemmere ved at gense en film eller endda hele tv-serier end ved at genlæse bøger – og en af mine yndlingspodcasts hedder oven i købet Rewatchables og handler specifikt om film, man kan se igen og igen.
Re-reading challenge?
Hvorom alting er, så har jeg altså planlagt at give mig selv lov til at genlæse flere bøger fra tid til anden – og har taget hul på fornøjelsen mens jeg har været sløj.
Mere specifikt har jeg i de forgangne par uger genlæst hele to bøger af min yndlingsrejseforfatter Tim Moore (“I Believe in Yesterday” og “Gironimo! Riding the Very Terrible 1914 Tour of Italy”), og også lige snuppet Bill Brysons “The Body: A Guide for Occupants” igen – fordi jeg allerede forlængst har læst og genlæst hans fænomenale “A Short History of Nearly Everything” indtil flere gange.
Det har været superhyggeligt, og jeg har faktisk nok brugt endnu mere tid på at læse end jeg plejer – selvom det jo også spiller en rolle at jeg har tilbragt en hel del timer på sofaen i selvynk – så det er altså næppe sidste gang jeg vil gendyrke genlæsningen i år.
Hvordan har du det med at genlæse bøger?