Det er ikke fordi jeg er vildt stolt af at have lyttet Shu-bi-dua hele formiddagen.
Men der kom lige et opsamlings-album, og jeg lyttede virkelig meget til Shubberne i slut-70’erne, og det er blevet en fast-kodet del af min hjerne nu.
Så jeg hygger mig sgu! Og synger også lidt med indimellem – i hvert fald inde i hovedet.
Jeg tror faktisk jeg kan stort set alle tekster op til og med Shu-bi-dua 7 (hvor de afgjort var ved at miste grebet, men der er et par fine sange).
Ah, well. Nostatrips er også en slags rejser.