|||
Som faste læsere måske vil have luret, så er jeg vild med at planlægge mine dage i kalenderen – typisk med en form for timeblocking, hvor jeg udfylder timerne med både møder, opgaver og fokus-tidsrum, så jeg ved hvad jeg skal lave i stort set hver eneste vågne øjeblik.
Læs eventuelt (meget) mere om det i blogposten her.
En tilbagevendende udfordring ved metoden er dog – i hvert fald for mig – at jeg kan have svært ved at omstille mig, hvis planerne bliver væsentlig omlagt.
Jeg har egentlig ikke problemer med at småjustere på varigheden af forskellige blokke i løbet af dagene, efterhånden som det viser sig at en opgave måske tager et kvarter mere eller mindre end forventet.
Men i denne uge har jeg fx netop fået aflyst en todages RumSnak-tur til Aalborg, og SÅ kræver det altså en bevidst indsats at indstille min timeblock-hjerne på at dagene pludselig ser helt anderledes ud.
Det føles nærmest som en slags mental elastik, der lige skal snappe på plads, og min første reaktion er bare at “jamen, så kan jeg jo ikke lave noget de to dage, fordi XX er blevet aflyst…”.
Heldigvis er den åbenlyse løsning jo at tage 10 minutter med fokuseret omkrokering af kasserne i kalenderen – og vupti, så er torsdag og fredag fyldt op med nye opgaver og en ny plan.
Fik jeg nævnt, at jeg er vild med kalenderkasser?
PS. Jeg har sloges med at finde på et godt dansk ord for timeblocking – men dukkede det ikke op lige dér? “Kalenderkasser”. Bingo 😄
