|||

Kalenderkasser og kalenderklodser

Bare en lille opfølgning på seneste kalender-opslag.

Efter blogposten havde jeg en lille udveksling med Preben (kendt fra work.flow ep 17) om mit bud på et dansk ord for ‘timeblocking’.

Jeg var begejstret over at komme på ordet ‘kalenderkasser’, og synes det fanger ideen med en fin alliteration.

Kasser eller klodser?

Men Preben mente, at ‘kalenderklodser’ ville være et lige så godt – hvis ikke bedre – bud.

Vi nåede dog hurtigt en form for kompromis om at kalenderKASSER varer over 4 timer, mens kalenderKLODSER er under 4 timer.

Senere har jeg dog taget en direktørbeslutning (som selvudnævnt Chief Temporal Officer her på bloggen) om, at grænsen går ved 2 timer.

Et alternativ kan dog også være (det afhænger af situationen og/eller personlige præferencer, tror jeg), at KASSER svarer til projekter, mens KLODSER svarer til opgaver (tasks)?

Så altså:

En kalenderKASSE er noget man anbringer i kalenderen for at markere at man fx skal arbejde på Projekt X på tirsdag fra 10-13.

En kalenderKLODS kan anbringes i kalenderen (evt. inde i en kasse), for fx at vise at man skal skrive en Projekt X blogpost fra 10-10.45, og en anden klods kan fx vise at man skal vande blomster 12.45-13.

Næste skridt: oprette konsulentfirma og lave en sidegesjæft med kalenderkurser og en hel filosofi omkring kasser, klodser og…kringler? Hmm…

PS

I min evindelige jagt på bedre integration af opgaver og kalender var jeg lige ved at sprænge en sikring, da jeg opdagede Things’ nye Shortcuts, fx til nem oprettelse af kalenderkasse(!) udfra et projekt eller en opgave i Things.

(Jeg bruger aktuelt Todoist-Google Calendar til dén slags, men…selvom jeg holder meget af Doist og Amir, så synes jeg Things har et væsentlig lækrere look).

Anyway, desværre viste begrænsningerne sig hurtigt. Det er simpelthen for besværligt at Things-projektet og den nyoprettede kalenderkasse ikke er i sync, så i praksisk var det ikke anvendeligt for mig. Øv.

I stedet dimser jeg nu videre med den totale integration af Todoist, Obsidian og kalendere – som altid i overhængende risiko for at det hele bryder sammen i kaos.

Hashtag livingontheedge

Up next Kalender-piskesmæld Som faste læsere måske vil have luret, så er jeg vild med at planlægge mine dage i kalenderen – typisk med en form for timeblocking, hvor jeg TV-støj
Latest posts Årets tema 2025 - refleksion Årets tema 2024 – hvordan er det gået? Jedi mind trick for shoppoholikere Glædelig jul Craft 3 efter 3 uger Endnu en lille app Små apps jeg leger med To skridt frem og et tilbage Meta-blog-jubilæum Galaktisk julegave Mit nye motto i en hyperkompleks verden Mit sorte website Stille grå decembermorgen Månedens Pensum november 2024 Godmorgen-himmel Craft lokker med ny version Endnu en fin morgen i Aarhus Når stemmen er dit liv Fin morgen i Odense Tilbage på Overcast Træ for Ukraine Bluesky eller Mastodon? Præ-Traumatisk Stress Disorder Morgengåtur endte i Vangede TickTickTweaks Nervøs nat Lidt efterår er det jo blevet Månedens Pensum oktober 2024 Omnivore – open source læseliste Slange i tåge RumSnak har de bedste fans