|||

Hvad kan vi gøre?

Jeg har virkelig prøvet at tvinge mig selv til at tænke fremadrettet i dag: Hvad kan jeg og vi gøre, i hverdagen og i et lidt større perspektiv, for i det mindste at forsøge at gøre noget ved klimaforandringerne og den globale opvarmning?

Men det har nok mest været endnu en af de dage, hvor jeg bliver ramt af en kolossal følelse af frustration, angst, stress og depression over vores klode.

Der er tidspunkter, hvor jeg stort set bare håber, at det ikke når at blive alt for slemt inden jeg skal herfra…

Men altså: jeg prøver at tænke konstruktivt. Jeg synes vi forsøger at købe lokale varer, økologisk, spise mindre kød, etc. Vi har ingen bil, kun en lille lejlighed, og vi har skåret ned til én flyvetur om året (som vi selvfølgelig også kunne droppe…), etc.

Hvad kan JEG gøre?

Men måske lidt mere aktivt, så kom jeg til at overveje, hvad jeg kunne bidrage med. Og jeg ved ikke meget om klima eller miljø, men jeg ved jo noget om at lave radio og podcast. Så måske kan jeg tilbyde noget hjælp i den retning?

Jeg faldt over nogle artikler i dag, som sagde at en af de vigtigste ting man selv kan gøre for klimaet, er at tale om problemerne og lave oplysende arbejde.

Det er måske mere relevant i andre lande, men ikke desto mindre. Jeg tror jeg vil prøve at se, om jeg kan donere noget tid og noget arbejde i den gode sags tjeneste her i løbet af efterår og vinter.

Up next Nogle gange har man bare lyst til at tage væk. Langt væk. Jeg skulle have været bibliotekar (Ikke specielt frit efter salig Onkel Danny) Åh, jeg skulle have været bibliotekar Pludselig kan jeg se det - Jeg skulle have været bibliotekar!
Latest posts Glædelig jul Craft 3 efter 3 uger Endnu en lille app Små apps jeg leger med To skridt frem og et tilbage Meta-blog-jubilæum Galaktisk julegave Mit nye motto i en hyperkompleks verden Mit sorte website Stille grå decembermorgen Månedens Pensum november 2024 Godmorgen-himmel Craft lokker med ny version Endnu en fin morgen i Aarhus Når stemmen er dit liv Fin morgen i Odense Tilbage på Overcast Træ for Ukraine Bluesky eller Mastodon? Præ-Traumatisk Stress Disorder Morgengåtur endte i Vangede TickTickTweaks Nervøs nat Lidt efterår er det jo blevet Månedens Pensum oktober 2024 Omnivore – open source læseliste Slange i tåge RumSnak har de bedste fans RumSnak liveshow episode 100 TickTick – kalenderkasser til folket Næsten automatisk oversættelse