|||
For et par måneder siden havde jeg (igen) en større app-krise. Som det nok fremgår af bloggen er det afgjort et selvpåført og cyklisk tilbagevendende fænomen.
Denne gang handlede krisen om dilemmaet mellem ENTEN at proppe alle noter og skriverier i én app (og risikere et uoverskueligt kaos af mapper, tags og søgninger), ELLER at opdele noter og tekster i forskellige apps (og risikere konstante skift mellem apps og tjenester, og systemer der er forskellige alle steder).
Det er på mange måder en slags meta-krise mellem centralisering og feature-optimering, der altid plager mig – og hvor jeg næppe nogensinde finder den optimale balance.
I forsommeren røg pendulet langt over i den ende af spektret hvor tingene bliver udspaltet i forskellige apps og workflows i forsøget på at optimere processerne. Og selvom der har været lidt udskiftning i de konkrete værktøjer siden, så har jeg fortsat opdelt mine noter og dokumenter i en håndfuld forskellige apps og tjenester.
Aktuelt kører jeg med NotePlan 3, Notion, Google Docs, Drafts og Apple Notes, afhængig af hvilket projekt jeg arbejder på. Det er ikke helt af fri vilje at skrivningen er blevet så fragmenteret, men indtil videre er det faktisk foregået mere gnidningsfrit end jeg havde frygtet.
Jeg synes faktisk også at der er en del værdi i fx at sige “nu skal jeg skrive noter til ScifiSnak, og det sker i Apple Notes” – uden at jeg så også ser mine RumSnak-manus eller AI-nyheder eller hvad det nu er.
Men lad os se hvordan det går, når efteråret for alvor rammer, og jeg skal jonglere med 6-8 projekter mere eller mindre samtidig…
Nu har jeg så – igen kun delvis frivilligt – kastet mig ud i et tilsvarende eksperiment med min indsamling af materiale i rss-læsere, og hvordan materialet så ryger ud i forskellige læs-senere apps, afhængig af emner og kontekst.
I en del tid har jeg ellers tacklet begge dele i Readwise’s rigtig fine Reader-app, der både kan bruges som rss-læser og som læs-senere-app, og i øvrigt også tackler pdf, YouTube-videoer og podcasts, hvis man har lyst til dét.
De mange highlights fra Reader bliver så i øvrigt eksporteret automatisk til Obsidian, hvor jeg så relativt nemt kan lave søgninger og filtre, så jeg kun får vist highlights fra artikler der fx handler om nuklearmedicin, ISS eller hvad jeg nu skal arbejde med.
Men efterhånden er Readwise Reader blevet lidt proppet af research til mange podcasts og opgaver, og der ligger hundredevis af artikler og alt for mange tags i appen, som gør det hele ret uoverskueligt.
Det handler nok igen om at jeg har (for) mange forskellige projekter kørende, og at det kræver mange håndholdte filtre og mapper og tags at forsøge at holde styr på de ting jeg skal læse og tage noter til.
Lidt for mange bolde i spil…
En af mine grundlæggende udfordringer er også, at jeg har svært ved at slette og smide ud, når episoden er udgivet eller foredraget holdt, men det er en blogpost til en anden gang…
Så derfor har jeg her efter sommerferien sat gang i endnu et fragmenterings, åh, undskyld, silo-eksperiment – denne gang altså med rss og læs-senere.
Håbet er, ligesom med skrivetjenesterne, at kunne fokusere arbejdet lidt mere.
Det er som sagt et eksperiment, så intet ligger fast endnu (og det ændrer sig helt sikkert alligevel snart igen, hvem prøver jeg at narre?), men aktuelt bruger jeg en kombination af Readwise Reader, Reeder, Unread, Matter, Goodlinks – og Obsidian og Notion.
Det måske lidt komplicerede og skrøbelige system ser således ud:
Rumstof: Reeder RSS –> Matter læs-senere –> links og highlights automatisk til Notion
AI-stof og research til Grundtanker-podcasten: Readwise Reader RSS –> Reader læs-senere –> highlights i Reader med eksport til Obsidian
Generelt techstof og nørderi: Unread RSS –> Goodlinks læs-senere –> manuel eksport highlights til NotePlan/Obsidian/Notes hvis det er relevant og langtidsholdbart.
Jeg er spændt på at se om det holder, og hvor problemerne dukker op. Lige her den første uges tid har jeg dog nydt, at jeg har kunne fokusere mere eller mindre på ét projekt af gangen, når jeg har ledt efter ideer og nyheder til de forskellige produktioner.
Når jeg er i RumSnak-modus, så åbner jeg Reeder og Matter og arbejder dér, og når jeg arbejder på AI Denmark sker det i Reader.
Og i stedet for at sno mig mellem AI-nyt og rumnyheder og produktivitets-porno samtidig, så kan jeg nu også nyde bare at åbne den superlækre Unread RSS-læser og kigge efter hyggelæsning, og ikke føle at arbejdet presser sig på.
Men altså – spørg mig igen om en måned…det kan sagtens være at pendulet er svunget tilbage igen.
