|||

Endnu et stykke papir op i røg

Jeg begynder at se et mønster.

Jeg har lige meldt mig ud af den foreløbig fjerde uddannelse, jeg ikke har gjort færdig.

  • RUC 1991-92. Bestod et enkelt år på sam-bas.
  • KU 1995-96. Uafsluttet kandidat i medievidenskab – fik dog taget 2 semestre plus det løse.
  • ITU 2014-15. En enkelt eksamen på interaktionsdesign.
  • SDU 2021-21. Journalistik. Nåede ingenting…

Det er jo ikke fordi jeg kan være utilfreds med mit arbejdsliv. Jeg har haft det privilegie at lave enormt mange spændende, sjove og givtige opgaver.

Og jeg har dog nået at tage en bachelor (trods alt) i litteratur- og medievidenskab.

Men et eller andet sted nager det mig måske alligevel lidt, at jeg ikke rigtig gennemfører mine uddannelser?

Det føles lidt…slapt og ufokuseret.

Omvendt, så har jeg jo præcis valgt at forfølge de ting, som faktisk har betydet noget for mig – at lave radio, at være vært på Harddisken på P1, og for tiden at prioritere tilværelsen som selvstændig podcast-producent. Og det må jo også betyde noget.

Fremadrettet, så har jeg også besluttet at arbejde mindre i efteråret 2021, for istedet at få mere tid til at læse, se film, kigge ud i luften og gå (flere) ture.

Det er også planen at snuppe så mange (kortere) kurser, som jeg har lyst og overskud til:

I stedet for at være skrevet op på en lang uddannelse med eksaminer og planer, så vil jeg tage enkeltkurser og webinarer og den slags - uden den helt store strategi, udover at følge min nysgerrighed.

Lad os se hvordan det går. Men foreløbig er det i hvert fald et farvel til SDU.

Up next Shortcut-frustrationer Stort set hver eneste gang jeg får en idé til et shortcut i iOS, opdager jeg at det tilsyneladende ikke rigtig kan lade sig gøre. Jeg indrømmer Første stik
Latest posts Årets tema 2025 - refleksion Årets tema 2024 – hvordan er det gået? Jedi mind trick for shoppoholikere Glædelig jul Craft 3 efter 3 uger Endnu en lille app Små apps jeg leger med To skridt frem og et tilbage Meta-blog-jubilæum Galaktisk julegave Mit nye motto i en hyperkompleks verden Mit sorte website Stille grå decembermorgen Månedens Pensum november 2024 Godmorgen-himmel Craft lokker med ny version Endnu en fin morgen i Aarhus Når stemmen er dit liv Fin morgen i Odense Tilbage på Overcast Træ for Ukraine Bluesky eller Mastodon? Præ-Traumatisk Stress Disorder Morgengåtur endte i Vangede TickTickTweaks Nervøs nat Lidt efterår er det jo blevet Månedens Pensum oktober 2024 Omnivore – open source læseliste Slange i tåge RumSnak har de bedste fans