|||

Det er svært at slappe af

Et af målene med min tilværelse som freelancer/selvstændig er at kunne skrue lidt ned for arbejdstiden - kan jeg få tingene til at hænge sammen med 3-4 dages arbejde om ugen, så bliver jeg glad.

Lige i disse uger har jeg dog lidt mere travlt, og alligevel så lykkedes det mig - med en ekstra indsats i weekenden - at give mig selv et par timer i dag, hvor jeg faktisk kunne slappe lidt af.

Men jeg har fundet ud af, at det ikke er helt lige til at give slip. Selv når jeg egentlig føler, at jeg har forberedt, produceret eller afleveret det jeg skal, så er det svært bare sådan at tage nogle timer fri midt på en ganske almindelig mandag.

I dag lykkedes det nogenlunde, selvom den dårlige samvittighed boblede i baggrunden, måske fordi jeg skulle i tog til Aarhus og kunne overtale mig selv til at læse lidt på vejen uden at det føltes som om jeg pjækkede (når jeg nu alligevel var væk fra hjemmekontoret).

Det er noget mærkeligt noget - men min klare ambition er altså, at blive bedre til at holde fri hist og her (og i hvert fald i weekenden!)

Up next Ugens Pensum #24 Om journaler, ytringsfrihed og flere stikke-af-drømme… For nylig lavede jeg en episode af min con amore-podcast work.flow, hvor jeg sammen med min Infostrøm på farten Mit iPad-setup i toget hjem fra Aarhus under Apple-event. Damn, jeg er så meget en junkie…
Latest posts Hej lille bille Menu-magi på din Mac Politisk grafitti Mac vs Padde Reboot af Raycast Månedens Pensum apr 2025 Apple Fitness driller – og jeg var ved at eksplodere Blomster i Odsherred Connectikette Hyperspace – find masser af “gratis” lagerplads på din Mac Mail-irritation fikset på et øjeblik Det jeg føler du siger er… Sync af Readwise til Craft… Ud Automatiske undertekster Lydshopping hos BBC Apprydning på min Mac Ugens indtryk Man skal jo ikke gå ned på kaffegear Månedens pensum mar 2025 This Will Destroy You i VEGA Om at genlæse bøger QikReview har fået en app Alternative web-oplevelser Styr din Mac med hurtige tastetryk Sygdoms-streaming Stillleben fra snotfluenzaland Blog-flytning Fint lys i Haven i morges Den hellige treenighed LæsePadde