|||
I kølvandet på de seneste foto-posts fra vores nyligt overståede Alpe-eventyr har jeg fået et par spørgsmål om hvordan vi arrangerer vores vandreture – så her kommer den korte version.
Tilbage i 2008 fik vi den lidt sære idé at tage på en lille vandretur for at finde ud af om det var en rejseform, der kunne passe til os.
Vi var fra starten ganske klar over, at det med at slæbe rundt på 20 kg oppakning i en rygsæk, sove i telt og lave mad på spritbrænder nok ikke lige stod højest på ønskesedlen, men vi snublede sådan lidt tilfældigt over et rigtig godt alternativ – som siden er blevet skabelonen for vores vandreferier.
Vi fandt nemlig et rejsebureau der arrangerede individuelle vandringer i flere forskellige lande, hvor de daglige ruter var planlagt, hvor hoteller (eller B&B’er) var booket på forhånd hjemmefra, og hvor baggagen blev kørt mellem hotellerne, så vi bare skulle sørge for dagsoppakning – udover selvfølgelig at gå fra A til B til C og så videre.
Lidt amatør-agtigt valgte vi på den første tur i 2008 at tage til Como i august. Der var mindst en million grader varmt, men vi havde ikke desto mindre 4-5 fantastiske dage med gåture gennem skove og små hyggelige landsbyer, med kig til søen og besøg på bjergtoppene rundt omkring.
Om dagen gik vi altså fra sted til sted, mens vores tunge kufferter på næsten magisk vis stod på det næste hotel, når vi dukkede gennemsvedte op ud på eftermiddagen. Vi boede både på almindelige hoteller og på små B&B’er, hvor fatter lavede sin egen ost og mutter stod for middagen om aftenen.
Turen blev – trods oplevelser med overophedning, flokke af køer der ikke ville flytte sig og en overflod af polenta på menuerne rundt omkring – en stor succes, og vi har siden været på mange andre luksus-vandreferier.
Vi har dog tweaket modellen, så vi forsøger at kombinere lidt storbyferie med vandreferie – typisk ved at tilbringe 2-3 dage i en større by, før vi så tager 4-6 dages vandretur, inden vi rejser hjem igen.
I 2010 startede vi i Glasgow og gik så bagefter West Highland Way, og i 2013 gik vi rundt om Mont Blanc efter at have tilbragt et par dage i Geneve.
I 2015 var det Dublin og vandring på halvøen Dingle, i 2018 Lissabon og gåtur ned langs Portugals vestkyst, og da coronaen ramte snuppede vi i 2020 en tur på Hærvejen, med korte besøg i Viborg (inden starten) og Silkeborg (hvor vi sluttede vandringen).
I 2022 smuttede vi til Dresden, og bagefter videre til 5 dages varm vandring på den såkaldte Malerweg ved Elben, og i år har vi altså netop overstået endnu en Tysklandstur – denne gang til München og en tur rundt om Zugspitze, Tysklands højeste bjerg.
Årets vandring sluttede (næsten) på toppen af Tyskland
Længden af de daglige ture varierer naturligvis med landskabet og vanskeligheden, men som regel er det mellem 12 og 20 kilometer. I år var den længste dag 28 km, men der havde vi selv lagt 8 km oven i den officielle rute (lige i overkanten, viste det sig) – til gengæld var den korteste dag 12-13 kilometer, hvor vi nok følte at vi snød lidt.
Jeg kan ikke huske hvilke bureauer vi har brugt til alle turene, men vi har i hvert fald flere gange haft Ruby Rejser til at arrangere for os, og de kan sagtens anbefales!
Typisk står bureauet altså for planlægning af selve vandringen, for bookningen af ophold, og for transport af den tunge baggage – i samarbejde med lokale firmaer, der kender de enkelte områder. De fleste steder er der halvpension med i pakken – eller restauranter i nærheden – og så kan man som regel også på de enkelte hoteller få lov at købe en lille madpakke til vandringen.
Man står selv for transport til og fra den nærmeste storby, og det var også dét, der hurtigt gav os ideen til at kombinere storbyferie med vandreture. Når man alligevel skal til Glasgow, Geneve, etc. for at komme videre til vandre-start, kan man jo ligeså godt få set nogle byer man måske ellers ikke havde besøgt.
I “gamle dage” fik vi som regel en større pakke tilsendt inden afrejse (eller fik materialet udleveret på første hotel inden vandring), med topografiske kort, detaljerede rutebeskrivelser, tags til kufferter, liste over hoteller og den slags, og det har de fleste gange været helt i top.
Jojo, der er tidspunkter hvor man kommer til at gå lidt forkert, eller hvor en rute er blevet justeret pga. vejr eller andre forhold, men vi har aldrig for alvor været på vildveje – og hvis man ikke er den store kort-navigator, så kan man jo også tjekke Apple Maps eller Google Maps løbende, for at tjekke at man er nogenlunde på rette vej…
I år oplevede vi dog, at de lokale tur-folk helt sprang papirkortet over, og lagde alt materialet i en app i stedet – med turbeskrivelser, kort med GPS og hele balladen.
Det er jo knap så charmerende og autentisk som kompas i hånden og et rutekort i en vandtæt plastlomme, men jeg må sige at det i det store og hele fungerede aldeles glimrende, også med mobilen i flytilstand (eller bare så langt ude i bjergene at der ikke var netforbindelse).
I de senere år har vi totalt droppet flyvning, og det gør jo logistikken lidt mere udfordrende og lægger visse begrænsninger på hvor vi kan nå hen – men foreløbig er der masser af spændende ture tilbage inden for en rimelig afstand, og vi har adskillige planer (eller i hvert fald drømme) for de kommende år.
Vi har fx slet ikke vandret i Sverige eller Norge endnu, og har også stadig til gode at gå i det sydlige England – for bare at nævne et par af de spændende områder man sagtens kan komme til med tog (selvom de europæiske togforbindelser ikke er helt så gnidningsfrie som man kunne ønske sig…).
Hvis du eller I har været på tilsvarende ture rundt omkring i Europa, så sig endelig til – vi er altid taknemmelige for inspiration til de næste vandringer.
