|||
Nogle gange bliver jeg sgu lidt irriteret på mig selv, når jeg pludselig kaster mig ud i små hverdagsnørde-projekter som har begrænset værdi, og ganske ofte stritter direkte imod mit ønske om at gøre tingene så enkle og overskuelige som muligt.
Case in point:
Fordi jeg har det lidt stramt med Googles dataindsamling forsøger at jeg begrænse antallet af Google-tjenester i hverdagen.
Seneste fik jeg så næsten ud af det blå ideen om at skifte til iCloud-kalendere i stedet for Google-kalendere, for at se om det kunne virke – og det gør det jo, til mine behov.
(Og ja, her er jeg helt klar over at jeg mere og mere havner i Æble-haven, men i det mindste er deres forretning ikke baseret på at trawle mine data og mine aktiviteter igennem).
Anyway, nu er jeg så i den situation, at jeg har dobbelt op på alle mine kalendere og aftaler de næste 14 dage (prøvetiden), men det er ikke det værste (for jeg kan bare vælge hvilke kalendere mine apps skal vise).
Det værste er, at jeg er nødt til alligevel at have et par Google-kalendere til både private og professionelle formål - og så er jeg jo ligevidt 😬
Eller, det er næsten endnu værre; for nu har jeg BÅDE iCloud- og Google-kalendere, jeg skal forholde mig til.
Derfor har jeg også en snigende fornemmelse af, at jeg snart er tilbage på kun at bruge Google-kalendere.
Et skridt til siden og en baglæns kolbøtte.
Jeez.
