|||

Så gik den weekend

Som jeg skrev i seneste opdatering sloges jeg i weekenden med en MacBook Pro, der midt under en opdatering af styresystemet pludselig låste disken, og nægtede at ‘unlocke’.

Jaja, jeg har kørt Big Sur beta, så det er jo min egen skyld, og jeg anklager heller ikke nogen for noget. Men hold nu kæft, hvor var det frustrerende.

Fordi jeg absolut skal bruge en Mac de næste dage og uger, så var jeg tvunget til at overveje at købe en ny - på cirka det dårligste tidspunkt at købe ny Mac, her få uger inden der efter alt at dømme kommer nye…

For nu at gøre en lang historie kort, så endte jeg efter timers slagsmål med maskinen hos Humac - og så skete miraklet:

Det lykkedes dælme den flinke unge mand (jeg er snart 50, så det må jeg gerne sige) at trylle lidt i baglokalet - og minsandten om jeg ikke efter en times tid kunne få lov til at geninstallere Catalina!

(Og så venter jeg nok lige lidt med Big Sur…)

Jeg har ikke altid været supertilfreds med Humac, men denne gang gik de above and beyond.

Til gengæld måtte jeg så bruge resten af søndagen på at reetablere Macen som brugbart værktøj - det gik dog overraskende nemt og relativt hurtigt.

Det er utroligt hvad cloud og fibernet kan.

Up next Bekvemmeligheden vinder - igen Som jeg skrev for nylig, så har jeg været på jagt efter et alternativ til Goodreads - og samtidig også til IMDB. De fungerer jo…sådan nogenlunde, Endelig! Søndag nukede jeg mit Æble Ur og telefonen som et sidste forsøg på at løse sync-problemerne med skridt, workouts og anden aktivitet. Og🤞 - det ser
Latest posts Månedens Pensum december 2024 Gåturs-jubilæum – 8 år Research på Uni Våd morgen efter festen Årets tema 2025 - refleksion Årets tema 2024 – hvordan er det gået? Jedi mind trick for shoppoholikere Glædelig jul Craft 3 efter 3 uger Endnu en lille app Små apps jeg leger med To skridt frem og et tilbage Meta-blog-jubilæum Galaktisk julegave Mit nye motto i en hyperkompleks verden Mit sorte website Stille grå decembermorgen Månedens Pensum november 2024 Godmorgen-himmel Craft lokker med ny version Endnu en fin morgen i Aarhus Når stemmen er dit liv Fin morgen i Odense Tilbage på Overcast Træ for Ukraine Bluesky eller Mastodon? Præ-Traumatisk Stress Disorder Morgengåtur endte i Vangede TickTickTweaks Nervøs nat Lidt efterår er det jo blevet