|||
Tilbage i 2019 bragede Shoshana Zuboff igennem med sin bog om det hun har døbt overvågningskapitalisme – altså, sagt meget kort, techvirksomhedernes tracking og udnyttelse af vores private data til at lave forretning.
Jeg har haft fornøjelsen af at opleve og lytte til Zuboff en del gange, både til arrangementer og i podcasts, og hun har på mange måder nailet en af vores digitale verdens største udfordringer.
Jeg har dog også altid haft en fornemmelse af, at vi underspiller begrebets anden halvdel, altså ‘kapitalisme’.
For ja, techgiganterne udnytter skamløst deres kolossale viden, indflydelse og magt til at gøre os allesammen til annonceklikkende pengemaskiner – men i min optik gør de jo “bare det”, som virksomheder i vores mere eller mindre liberale og kapitalistiske samfund har gjort gennem hundredevis af år, nemlig at udnytte de forhåndenværende midler inden for lovens rammer (eller ej), til at maksimere deres indtjening og profit.
Det er naturligvis en nuanceret og kompleks debat som ikke lader sig optegne eller afklare i en kort blogpost – men i dag faldt jeg lige over en lille brik til min argumentation:
I Techdirt skriver Mike Masning (som altid) både klogt og underholdende om selvsamme problem, i artiklen When Tech Companies Do It, The NY Times Calls It ‘Dark Patterns,’; When The NY Times Does It, It’s Called ‘Being Smart’
Husk – vi dømmer andre på deres handlinger og os selv på vores hensigt.