To tips til tastatur-genveje og -tricks, der kan give dig hurtigere og nemmere adgang til app-menuerne på Mac.
Forleden overspringshandlede jeg i en god halv times tid, fordi jeg pludselig blev frustreret over at jeg ikke kendte en god tastatur-genvej til at åbne kontekst-menuen på min Mac.
Normalt åbner jeg bare kontekstmenuen med et højreklik på musen eller et to-finger tap på trackpad’en (hvadenten der er på en bærbar eller en Trackpad med stort T).
Og det er jo sådan set fint nok – jeg har åbenbart gjort det i årevis uden at skænke det yderligere tanker – men lige dér i onsdags blev jeg ret frustreret over at jeg ikke havde en god genvej, så jeg slap for at flytte fingrene fra tastaturet.
Umiddelbart gav en Kagi-søgning ingen gode svar – der lader ikke til at være en egentlig, nem indstilling som fikser “problemet”.
Og så måtte jeg lige et par spadestik dybere, før jeg fandt en delvis løsning.
‘Delvis’ fordi den så måske gør nogle andre funktioner lidt mere besværlige. Så juryen er stadig ude, når det gælder vurderingen af om kontekstmenugenvejen er det værd?
Men skulle man nu sidde derude og have lyst til at prøve, så er her den moderat komplicerede guide – med tak til Stack Exchange (og har du fundet en nemmere løsning, så sig endelig til!)
Første skridt:
Evt. andet skridt er – afhængig af hvordan du ellers har indstillet dit keyboard:
Nu kan du så klikke på F12-tasten og få adgang til den relevante kontekstmenu uanset hvor du er.
Prisen man betaler er dog, at man så skal trykke Fn+F12 for at skrue op for lyden…men det kan man så gå ind at ændre til en F-tast man ikke ellers bruger. Jeg har fx valgt F9 der er ‘næste track’ som jeg aldrig bruger.
Det andet tip er noget mere universelt anvendeligt, så måske skulle jeg være begyndt med det…
Hvorom alting er, så er Menuwhere-appen blevet en af de utilities der hurtigt bliver installeret, når jeg skifter til en ny Mac.
Masser af menuer
Menuwhere giver – som navnet også antyder – adgang til app-menuer allevegne, bare med en tastatur-genvej, og uden at man skal op at jagte med musen.
Det er selvfølgelig hurtigere hvis man kan den direkte genvej til funktionen (jeg ville fx aldrig bruge Menuwhere til copy-paste), men til de funktioner man aldrig har fået lært genvejen til, som man bruger sjældent, eller som slet ikke har direkte genveje, dér er Menuwhere virkelig handy.
Jeg har det sat op så jeg bare taster Cmd-ctrl-M, og så kan jeg hurtigt piletaste mig hen og ned i hierarkiet til den funktion jeg ønsker.
Det er sikkert ikke altid hurtigere end at gøre det med musen, men nogle gange har jeg bare lyst til at holde fingrene på tastaturet…